Socialistisk Arbejderavis
Nr. 164 – 14. august 1997 – side 8
Studiestarten spoleret for tusinder
Mindst 12.000 studerende mangler et sted at bo. Men problemet kunne have været løst, hvis regeringen havde villet.
“Jeg har fået afslag fra alle kollegier, selv om jeg søgte allerede i foråret. Jeg skal begynde på et krævende studium, men jeg har intet sted at bo. Det er en meget dårlig studiestart.”
Sådan beretter en ung kvinde, som netop er rejst fra Færøerne til København for at begynde sit studium.
Den samme beretning kan fortælles af tusindvis af andre studerende.
Et socialdemokratisk medlem af borgerrepræsentationen i København siger:
“Det er for dårligt, at de studerende år for år skal ligge i telt ved studiestarten. I år bliver det værre end nogensinde før. Til september er der sikkert 5-7000 studerende, der står i kø for at finde et sted at bo.”
Spoleret
For mange nye studerende blev glæden over at være optaget hurtigt spoleret, da universitetsbyernes indstillingsudvalg til ungdomsboliger sendte tusindvis af afslag ud.
Alene i København modtog 3.911 studerende d. 4. august et afslag.
Ingen ved nøjagtigt, hvor stort behovet er for boliger til studerende. De officielle ventelister siger omkring 12.000 – og tallet er hurtigt stigende.
Dertil kommer tusindvis, som har opgivet de officielle kanaler og kun klarer sig ved at bo midlertidigt hos venner eller familie.
Det betyder, at mange studerende må flytte jævnligt. Alene i det første studieår flytter 56 pct. af alle studerende mindst én gang – og hver fjerde studerende flytter to eller flere gange. Det ødelægger studiearbejdet, stresser de studerende og gør det svært at opbygge et socialt netværk.
Men problemerne med at skaffe bolig burde ikke komme som nogen overraskelse.
Et af regeringens midler til at sænke arbejdsløsheden er at øge antallet af studiepladser. I løbet af de sidste fem år er antallet steget med næsten 25 procent.
Men i den samme periode er der ikke blevet bygget nye boliger til unge.
Tværtimod solgte Københavns Kommune i 1994 20.000 billige lejligheder til Ejendomsselskabet Tor, der har solgt to tredjedele af lejlighederne videre til private. Det betyder, at der i København er forsvundet 14.000 lejligheder, som de studerende ville have råd til.
Det var regeringen, der krævede lejlighederne solgt for at finansiere en del af Københavns Kommune underskud. På den måde "løser" staten ét socialt problem ved at skabe et nyt.
Boligmangel skabt med vilje
Det gør kun boligmanglen værre, at regeringen har sat en stopper for alt offentligt byggeri.
Boligminister Ole Løvig Simonsen har direkte afvist, at give dispensation fra byggestoppet til bygning af kollegier.
Århus Kommune har således fået afslag på at bygge 400 ungdomsboliger. Århus mangler i forvejen over 5.000 boliger til studerende.
Regeringen begrunder byggestoppet med “overordnede samfundsmæssige hensyn”.
Men hensynet gælder alene byggebranchens indtjening. Byggeindustrien frygter, at hvis der sættes for meget byggeri i gang, så vil arbejdsløsheden falde så meget, at bygningsarbejdere vil kræve højere løn eller forlade firmaer med elendige løn- og arbejdsforhold.
For at beskytte byggeindustrien skal tusindvis af studerende altså ofres.
Desuden betyder byggestoppet, at priserne på eksisterende lejligheder bliver presset i vejret og gør det endnu sværere for studerende at få råd til dem.
De mange byfornyelsesprojekter i bl.a. København gør også, at mange små lejligheder bliver lagt sammen til større, som er attraktive for den type skatteydere, som kommunerne lefler for.
Ingen hjælp
Så fra diverse ministre og borgmestre er der ikke nogen hjælp at hente.
En gruppe, som forsøger at "hjælpe", er ejendomsmæglerne. De udnytter den katastrofale mangel på ungdomsboliger med forskellige tilbud om, hvordan forældre kan købe en ejerlejlighed, som de dernæst lejer ud til deres børn. Skattemæssige fradragsregler og mulighed for at få boligsikring gør, at lejen i mange tilfælde kan bringes ned på et acceptabelt niveau.
Men det er kun en mulighed for studerende, hvis forældre har råd til at udbetale 30.000 kr. eller mere til en lejlighed.
Dermed bliver valg af uddannelse ikke kun et spørgsmål om evner og interesse – det bliver i høj grad et spørgsmål om hvilken social baggrund, man kommer fra.
Børn fra vellønnede eller rige familier får frit valg til uddannelserne. Børn fra fattige familier bliver i højere grad tvunget til at vælge uddannelser i områder, hvor der ikke er så stor mangel på ungdomsboliger – eller som ligger så tæt på, at de kan blive boende hos forældrene.
Regeringen lægger stor vægt, at uddannelse er den vigtigste kilde til velstand både for den enkelte og samfundet. Men det står i skærende kontrast til, hvordan de uddannelsessøgende bliver behandlet.
Til toppen af siden.
Uddannelsesfabrikken
Det er ikke kun på boligmarkedet, at de studerende bliver klemt.
De bliver det også på universiteterne – bogstaveligt talt, fordi uddannelsesstederne ikke er blevet udvidet i takt med det stigende antal studerende.
Regeringens byggestop har tvunget mange uddannelsessteder til at lægge byggeplaner i skuffen.
“Det nærmer sig groteske former,” siger en filosofistuderende fra RUC. “Da jeg startede, skulle omkring 300 studerende deles om en barak, der er beregnet til at rumme 80 studerende.”
“En ting er, at undervisningslokaler tit er proppet til randen. Og dårlig udluftning gør, at efter en times undervisning er luften så dårlig, at man ikke kan koncentrere sig.
Men pladsmanglen gør det også umuligt at opbygge et ordentligt studiemiljø, for den ene dag er lokalerne reserveret til filosofi, den næste til psykologi osv. Det jager bogstaveligt talt de studerende væk fra universitetet og tvinger os til at mødes privat.”
Manglen på plads går ikke kun ud over de fysiske rammer – det går også ud over undervisningens indhold. Det betyder, at mere undervisning arrangeres som forelæsninger i store auditorier med flere hundrede studerende ad gangen.
Resultatet bliver en tør, lærerstyret undervisning, hvor der ikke er ret meget plads til diskussion og selvstændig tænkning fra de studerendes side.
DEMONSTRATION
Byg flere ungdomsboliger Ophæv byggestoppet
Fredag d. 12. september kl. 13-17 på Rådhuspladsen i København
Forbered allerede nu demonstrationen på dit uddannelsessted. Hæng plakater op, mal bannere og skilte. Gør dine studiekammerater opmærksom på demonstrationen.
Arr. Danske Studerendes Fællesråd
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed