Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 165 – 28. august 1997 – side 6

Den daglige nedtur

Fremmedgørelse

Jakob Nerup

Menneskelige problemer opfattes normalt som noget individuelt og personrelateret.

Når Danmark for eksempel har en af verdens højeste selvmordsprocenter og 200.000 på Fontex eller anden antidepressiv medicin, så er det fremmedgørelse, så det gør ondt i hjertet.

Men fremmedgørelse er mere end det.

Når samfundet fortæller 16.000 studenter, at de ikke kan blive humanister og pædagoger, men i stedet skal blive karrierekyniske ingeniører, så udtrykker det en stor modsætning mellem folks ønsker til fremtiden og det, som samfundet faktisk kan tilbyde – og skaber fremmedgjorthed overfor samfundet.

De fleste prøver at finde de dybereliggende årsager til fremmedgørelsen i den enkeltes sjæl eller manglende oplysning.

Men Karl Marx gav en anden forklaring, hvor han kæder de individuelle oplevelser og frustrationer sammen med de samfundsmæssige betingelser vores liv fungerer under. Han mente, at vi er fremmedgjorte for hinanden, vores arbejde og naturen, fordi vi lever i et samfund, hvor vi tvinges til at sælge vores arbejdskraft for at overleve og ikke har indflydelse på samfundet.

For Karl Marx var det selve arbejdets placering i samfundet, som var det centrale i at skabe fremmedgørelsen. I det kapitalistiske samfund er enhver arbejder tvunget til at sælge sin arbejdskraft for at overleve. Man går ikke på arbejde af lyst, men for at tjene penge.

Indholdet af arbejdet bliver underordnet, og det er ofte rutinepræget gentagelsesarbejde, hvor den enkelte arbejder kun har ringe indflydelse på eget arbejde og ingen overordnet indsigt i produktionen.

Arbejdet bliver meningsløst, men hvad er endnu værre er, at arbejdet også skader arbejderen fysisk og psykisk. Det efterlader folk udmattede, syge, sårede og mentalt fattige.

Resultatet er, at de fleste af os bruger en stor del af vores liv på noget, der skader os og vi ikke bryder os om. Derfor er det ikke mærkeligt, at så mange glæder sig til fyraften og fredag eftermiddag, fordi her kan det virkelige liv begynde.

Den herskende ideologi prædiker, at arbejdets kedsommelighed og tvang skyldes en naturlov. I modsætning til dette søger Marx forklaringen i konkrete, historiske forhold.

Marx ser fremmedgørelsen som resultatet af den specifikke, historiske udvikling af et økonomisk system, hvor produktionsmidlerne ejes og kontrolleres af en lille minoritet. Det tvinger flertallet, som hverken ejer jord, værktøj, maskiner eller penge til at sælge deres evner som arbejder og dermed blive en vare for kapitalen.

Den moderne arbejder frembringer derfor fremmedgjort arbejde på en måde som ikke var gældende for hverken feudaltidens bønder eller de tidligste jæger-samler-kulturer.

Jæger-samlerne arbejdede kollektivt for at opfylde stammens egne behov. Og de arbejdede kun, når de var nødt til det.

Feudaltidens bønderne måtte arbejde noget af tiden for deres herremænd, men havde i det mindste en jordlod, hvor de arbejdede for at producere til sig selv.

Den moderne arbejder producerer hele tiden for en anden, en chef. Altså en fuldstændig fremmedgørelse overfor arbejdet.

Når det er så ødelæggende for os selv og samfundet at arbejde på denne måde, skyldes det arbejdets betydning for mennesket.

Arbejdet er ikke blot en nødvendighed for at overleve ligesom fx det at spise. Arbejdet er det, der gør os til mennesker. Det var gennem socialt arbejde, at menneskene adskilte sig fra dyrene.

Det er gennem arbejdet, at vi skaber vores liv, vores personlighed og skaber vores sociale miljø.

Hvordan arbejdet er organiseret, er derfor den afgørende faktor for karakteren af et samfund og dets ideer, moral, menneskelige relationer og kultur.

Derfor har fremmedgørelsen overfor arbejdet en konsekvens for alle dele af vores liv og samfundet.

Den manglende kontrol med det, vi producerer med vores arbejdskraft, gør os fremmede overfor det, vi frembringer. Tag bare bygningen af den nye Ørestad, som ingen har brug for, eller den umådelige mængde af elendige og usunde produkter, som kun produceres af profithensyn.

Eller tag den absurde smadring af miljøet og den økologiske balance, alene fordi profitmagere og regeringer sætter hensynet til profit over klodens overlevelse.

Vi kunne uden problemer leve fornuftigt med naturen, beherske den og bruge den til menneskenes bedste. Elitens kontrol over økonomien gør det imidlertid umuligt. Og når vi som almindelige mennesker ikke har kontrol over den måde, som samfundet omgås naturen på, så kommer miljøkatastrofer, forurening og naturens hævn i form af oversvømmelser og kogalskab til at fremstå som noget uovervindeligt.

Fremmedgørelsen betyder, at naturen synes ukontrollerbar, skønt mennesket aldrig har haft større mulighed for at kontrollere den.

Den fremmedgørelse, som grundlægges i produktionen, følger med hjem og præger både vores opfattelse af os selv som individer og relationerne til andre mennesker.

Det skyldes blandt andet, at frustrationer over arbejdet og den manglende menneskelige dimension skal kompenseres for i familien. Hvilket naturligvis er en umulig opgave og derfor resulterer i skænderier, depressioner, skilsmisser og vold.

Men det skyldes især, at det kapitalistiske samfund er organiseret omkring køb og salg af varer. Både forbrugsvarer og mennesker selv i form af arbejdskraft bliver købt og solgt. Og fordi mennesker generelt ikke har nogen indflydelse på produktionen, så kommer alle produkter til at fremstå som resultat af en handel på markedet i stedet for at være resultat af menneskeligt arbejde.

Det skaber også en illusion om, at vi som individer er frie og lige. Som købere af det samme produkt er den fattige og millionæren ligestillede – men det skjuler, at de står på hver sin side af klasseskellet.

Desuden betyder kapitalismens organisering omkring køb og salg, at varernes værdi i form af deres indhold bliver overskygget af deres bytteværdi, af deres pris. Alt skal måles i forhold til hinanden.

Men dette forhold gælder ikke kun de konkrete varer som mælk, biler og fjernsyn. Det slår også igennem i alle menneskelige relationer, således at mennesker ikke vurderes som selvstændige individer, men ud fra deres "værd" i forhold til andre. Det viser sig fx i karaktersystemet og i intelligenstests, hvor den enkelte persons kvaliteter bliver erstattet af et tal. Eller i den "status" som man opnår via sit erhverv.

Selv de mest personlige følelser omkring sex, skønhed, kærlighed og venskab ender med at blive sat op i en skala.

I sin mest perverterede form kan man direkte købe sig til sex eller kærlighed. Men det påvirker også de dagligdags relationer mellem mennesker, hvor fx sex bliver en "noget for noget"-forretning mellem to mennesker. Eller venskaber, der spoleres af, at én venskabelig gestus skal betales tilbage i form af en anden.

Kapitalismen vil ikke afskaffe fremmedgørelsen. Først og fremmest fordi det er kapitalismen selv, der producerer den.

Men desuden er fremmedgørelsen et vigtigt middel til profit. Når det store flertal dagligt finder hverdagen usammenhængende og ofte utilfredsstillende, så er der et marked i at sælge drømme og lykkehistorier om det perfekte ægteskab eller kongehusets eventyrliv.

Fremmedgørelsen betyder, at kapitalismen på den ene side kan dække sig under et skin af formel lighed. På den anden side kan den tilbyde ideologier og drømme, som kan aflede menneskers følelse af utilstrækkelighed.

Hvis kapitalismen var et stabilt system, så ville fremmedgørelsen sandsynligvis forhindre folk i nogensinde at gøre oprør.

Men kapitalismen indeholder fundamentale modsætninger, både politiske i form af klassemodsætninger og økonomiske i form af opsving, der afløses af perioder med krise og arbejdsløshed.

Disse modsætninger bryder med jævne mellemrum gennem samfundets fremmedgørelse og skaber situationer, hvor det bliver åbenlyst, at samfundet ikke er retfærdigt, men præget af klasseskel.

Fremmedgørelse udspringer i bund og grund af mangel på kontrol med omgivelserne. Men når mennesker gør oprør i form af strejker og aktioner, så tager de en lille del af kontrollen tilbage.

Derfor ligger der i arbejderklassens oprør mod systemet ikke kun en protest mod uretfærdighed – der ligger også kimen til at erobre kontrollen over samfundet og dermed afskaffe fremmedgørelsen.

Flere artikler fra nr. 165

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Fremmedgørelse

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 1343 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside