Socialistisk Arbejderavis
Nr. 165 – 28. august 1997 – side 8
Stærk tradition mod nazisme
Forud for nazi-marchen den 16. august i Roskilde forsøgte politikere og medier at overtale nazi-modstandere til blot at vende ryggen til nazisterne.
Ekstra Bladet opfordrede direkte folk til at tage til stranden i stedet for at demonstrere.
Ifølge disse selvudråbte meningsdannere er det mest værdigt og i overensstemmelse med “dansk mentalitet” at undgå konfrontation og i det hele taget ignorere nazisterne.
Men der er lange traditioner i den danske befolkning for at gå til aktiv modstand mod nazisterne, hver gang de forsøger at markere sig i offentlighed. Det er kun på grund af statens beskyttelse, at nazisterne ikke for længst er blevet opløst.
Da nazisterne i august 1995 ville gennemføre en international demonstration i Roskilde, blev de bogstavelig talt smidt ud af byen.
Billedet af nazisternes bus, der med smadrede vinduer flygter gennem en regn af sten og flasker fra almindelige Roskilde-borgere, har ætset sig ind i bevidstheden hos mange.
Også i 1995 opfordrede politikere Roskildes indbyggere til at forholde sig i ro. Men angrebet på nazi-marchen betød, at nazisterne i to år ikke turde vise sig offentligt.
Året før, i 1994, var nazisterne blevet smidt ud af Kværs og Kollund i Sønderjylland. De ellers fredelige landsbyer ville ikke finde sig i at være base for nazisternes opbygning af en propagandacentral. Efter et par måneders borgermøder, underskriftsindsamlinger og demonstrationer var nazisterne fordrevet fra området.
Den lille Hornblæser
Men den måske mest bemærkelsesværdige sejr over nazisterne fandt sted tilbage i 1940.
Efter den tyske besættelse havde det danske naziparti, DNSAP, under ledelse af Fritz Clausen forsøgt at bringe sig i en position, hvor partiet med besættelsesmagtens hjælp kunne erobre regeringsmagten.
DNSAP havde planlagt et stormøde i Forum i København d. 17. november 1940. Herfra skulle man marchere til statuen “Den lille Hornblæser” på Rådhuspladsen.
Forud for mødet havde nazisterne spredt rygter om, at de denne dag ville overtage magten.
Men det gik helt anderledes. På Rådhuspladsen var titusindvis af københavnere mødt op for at afvise nazisterne.
Slået til plukfisk
Det var kun tilstedeværelsen af en talstærk politistyrke, der forhindrede, at nazisterne blev slået helt til plukfisk. Mange nazister blev grundigt gennembanket og måtte på skadestuen.
Københavnernes afvisning af nazisterne betød enden på deres drømme om, at de i ly af den tyske besættelse kunne komme til regeringsmagten.
Den daværende udenrigsminister P. Munch skrev senere: “Det synes, at disse begivenheder gav de tyske myndigheder et stærkt indtryk af, hvor dyb uvilje der herskede i befolkningen mod den nationalsocialistiske gruppe.”
Erfaringen fra både 1940’erne og 1990’erne er, at hverken myndigheder eller politi vil forhindre nazisterne i at organisere sig og blive stærkere. Den opgave har det altid været op til almindelige menneskers aktive kamp at løse.
Se også:
SAA 165: Roskilde og Køge: Sejr trods politiets nazi-beskyttelse
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed