Socialistisk Arbejderavis
Nr. 166 – 11. september 1997 – side 2
Somaliernes integration forhindres af hetz
Charlie Lywood
“Vi bliver kaldt uduelige og dovne, men hvad skal vi gøre, når der ikke er arbejde og aktivering til os?” siger Faado, en kvindelig somalisk flygtning. Engang var det tyrkerne, som blev lagt for had. Man påstod, de holdt får i lejlighederne og kogte mad direkte på kogepladen.
Nu er det somaliernes tur. “De kan ikke bruge toiletterne,” siger den socialdemokratiske borgmester Kjeld Rasmussen. I Ålborg siger den velbetalte embedsmand, sekretariatsleder Svend Riis om somalierne, at de ikke kender til renovationsordninger og smider affald ud af vinduet.
Resultatet er, at det yderste højre uantastet kan foreslå, at mennesker smides ud med faldskærm over Somaliland, da det er for farligt at lande med fly. I den offentlige debat er somaliere ikke-mennesker.
Hvad er det, somalierne er anklaget for? Pressen og politikerne kalder det “kulturkløften mellem nomade- og håndværkertraditionen”. Men i virkeligheden handler det om diskrimination.
Kun én ud af 10 somaliere har arbejde. En arbejdsløshedsprocent på 90. Abdullah Mohamed fra Den Forenede Somalia og danske venskabskomité siger det meget præcist: “De fleste somaliere ønsker at komme i arbejde. Men det er næsten umuligt for en person med et somalisk navn at få praktikplads eller job.” Integration finder bedst sted, hvis man er sammen med andre, som kan vise vej.
Selv hvis nogle af historierne om de manglende sociale færdigheder hos somalierne var sande, så falder ansvaret tilbage på boligrådgiverne og integrationsprogrammerne for flygtninge.
Ingen forklaring?
Spørgsmålet er, hvorfor somaliere, som muligvis aldrig har set et moderne toilet eller ikke forstår en renovationsordning, ikke har fået funktionerne forklaret?
Danskere, som ikke kan finde ud af at indstille DR2 på deres fjernsyn, får gratis fagmænd stillet til rådighed i disse dage. At vise hvordan man bruger en moderne bolig burde være en smal sag for en boligrådgiver.
Analfabetisme er en andet “kløft” siger de. Men det er flygtningehjælpens integrationsprogram, som er ansvarlig for at lære folk sprog – både deres eget og dansk. Hvis to år er for lidt, så må det udvides.
Men sandheden er, at det koster penge at undervise i sprog. En anden sandhed er, at de velintegrerede somaliere ikke bliver brugt i integrationsprogrammerne, som næsten udelukkende beskæftiger dansk arbejdskraft.
Viljen til samarbejde hos somalierne er ikke til at misforstå. En somalisk kvinde, Hibaaq, siger: “Det danske system har selv et ansvar, hvis I synes, at integrationen ikke fungerer. Vi vil gerne samarbejde om at forbedre den.”
Men det er ikke det, det handler om for systemet. Det vil helst skaffe sig af med disse for budgetterne så besværlige og omkostningsfulde mennesker, som har fundet ly i dette land. Derfor vil hetzen køre videre.
Senest har hetzen ført til, at indenrigsminister Birte Weiss har foreslået, at somalierne tvangsudvises til Somaliland, hvor der så sent som 6. september var kamphandlinger, og hvor flygtninge lever i absolut fattigdom i en gold stenørken med fire brønde til hver 30.000 mennesker.
Socialister og alle humanitært indstillede mennesker har et ansvar for, at dette ikke sker.
Se også:
SAA 166: Stop den racistiske hetz: Lad somalierne blive
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed