Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 166 – 11. september 1997 – side 8

Unge indvandrere dømmes på forhånd

Dorte Lange

Socialistisk Arbejderavis har talt med en domsmand fra Nørrebro, der ikke mener, at de unge indvandrere får en fair behandling i retten.

Det er efterhånden blevet kendt, at mange unge fra etniske minoriteter føler sig chikaneret og diskrimineret fra politiets side.

Men forskelsbehandlingen stopper ikke ved mødet med politiet. Når unge fra indvandrer-miljøerne slæbes for retten, så er de ofte dømt på forhånd på grund af forudindtagede holdninger fra dommere og domsmænds side.

Domsmænd er civile borgere, der sammen med dommeren afgør skyldsspørgsmål i byretterne.

En domsmand fra Nørrebro fortæller, at det kan være svært overhovedet at give folk en fair behandling, når de skal dømmes i Byretten:

“Der er ingen papirer. Alt fremlægges mundtligt, og umiddelbart efter fører anklager og forsvarer deres argumenter frem.”

“Det gør, at den enkelte domsmands forhåndsindtryk af den anklagede er afgørende, når man skal skære gennem alt det, man har hørt, og skal vurdere, om vedkommende er skyldig.”

Domsmændene bliver udpeget af de politiske partier. Det betyder, at mange domsmænd møder op med en politisk forudindtaget holdning, når det er folk fra indvandrer-miljøer, der står anklaget.

“Ofte skal disse mennesker forklare sig via tolk. Det gør det ikke nemmere at få en slags medfølelse.”

“Ud over at forudindtagethed spiller ind, så gør direkte racistiske holdninger det også. ‘Skal vi ikke dømme dem til at blive sendt hjem,’ har jeg hørt nogen sige. Desværre skinner det indimellem igennem, at dommeren egentlig mener det samme, men han siger det ikke direkte.”

En række dommere har desuden for vane at oplæse de anklagedes tidligere eventuelle domme, lige inden domsmændene skal afgøre, om de anklagede er skyldige eller ej.

Hele retstanken bygger ellers på, at når man har udstået en straf, så har man i teorien ikke længere nogen “gæld” til samfundet – “tavlen er vasket ren”. Men nogle dommere insisterer alligevel på, at de anklagedes tidligere straffe er relevant for at afgøre skyldsspørgsmålet. Det er med til at dømme dem på forhånd.

“Jeg synes virkelig, det er et levn fra fortiden, som burde standses. Det kan jo ikke undgå at farve ens holdning til en anklaget, hvis han er dømt en masse gange før. Det er ikke fair.”

Domsmanden, som ønsker at være anonym, peger også på, at systemet med beskikkede forsvarere ikke automatisk sikrer de unge fra fx Blågårds Plads en fair behandling i retten. Forsvarerne kan selv være præget af forudindtagethed.

“Nogle af de anklagede får en beskikket forsvarer. Og de kan jo have alle mulige holdninger. Når man ser på, at justitsministeren, Frank Jensen, kan stå op og sige, at al balladen på Nørrebro skal bekæmpes med mandsopdækning fra politiets side, selv om han ved, at politiet provokerer – når selv justitsministeren kan sige det, så kan en beskikket forsvarer jo have alle mulige holdninger.”

“Det er de mest strømlinede jurister med de bedste karakterer fra jurastudiet, der ender som dommere i Københavns Byret. Her skal de dømme over folk, som kommer fra den diametralt modsatte situation end dem selv. Alle de skæve eksistenser, som er kommet skævt ind – eller slet ikke er kommet ind på livet.”

“Det ville være godt, hvis disse unge jurister kom ud og lavede noget andet, før de satte sig i dommerstolen. De ville få mere indsigt i den verden, de møder i retssalen.”

“Offentligheden burde følge mere med i, hvad der foregår i de retssale. Der sker alt for meget, som er præget af subjektivitet.”

I forbindelse med urolighederne på Nørrebro i juli måned, var der meget fokus på en episode, hvor en gruppe unge angiveligt skulle have lokket to betjente i baghold og truet dem på livet.

To af de unge blev isolationsfængslet i fire uger. Den ene blev sigtet for drabsforsøg – en anklage som politiet senere frafaldt.

Domsmanden fortæller: “Det, der kaldes trusler mod politiet, kan give mere end en måneds fængsel. Men et udtryk som ‘jeg slår dig ihjel’ er en af de mest almindelige eder i Mellemøsten. Det er ikke nogen konkret trussel. Men hvis man siger det til en dansk politibetjent, så kan det blive en alvorlig ting.”

Flere artikler fra nr. 166

Flere numre fra 1997

Se flere artikler af forfatter:
Dorte Lange

Siden er vist 1347 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside