Socialistisk Arbejderavis
Nr. 167 – 25. september 1997 – side 4
Er arbejderklassen blevet borgerlig?
Martin B. Johansen
En “chokanalyse” blev det kaldt, da Ugebrevet Mandag Morgen kort før Socialdemokratiets kongres fremlagde en ny analyse af Socialdemokratiets vælgere.Analysen viste, at Socialdemokratiet har mistet sin dominans blandt arbejdere – og at der er tale om et markant skred siden 1990.
Således er Socialdemokratiets andel af arbejdervælgerne faldet fra 56 til 34 pct., mens de borgerlige partier har øget deres andel tilsvarende.
Dette skift blev forklaret af ledende socialdemokrater med, at den gamle klassebaserede opdeling i venstre og højre er ved at gå i opløsning, og at arbejderne i øvrigt er blevet borgerliggjorte.
Men hvis man går denne og andre vælgerundersøgelser efter i detaljerne, så viser et andet billede sig.
For det første er det stadig blandt arbejdere og “lavere funktionærer”, at Socialdemokratiet står stærkest. Der er ikke tale om, som bl.a. Aktuelts redaktør, Lisbeth Knudsen, påstår, at Socialdemokratiet er blevet et middelklasseparti.
Socialdemokratiet har fortsat tilslutning fra 34 pct. af arbejderne, men kun fra 20 pct. af “højere funktionærer”.
Er i tvivl
Men en meget stor del af dem, der stemte socialdemokratisk ved sidste valg, er i tvivl. Og de er mere i tvivl end for eksempel Venstres vælgere. Kun lidt over halvdelen af de socialdemokratiske vælgere fra 1994 holder fast ved deres parti. Hos Venstre siger næsten 80 pct., at de stadig vil stemme på Venstre.
Men det er kun et mindretal af de frafaldne socialdemokrater, der er gået til de borgerlige partier. Langt de fleste har ikke besluttet sig. Vælgerundersøgelsens tal viser, at under 10 pct. af de socialdemokratiske vælgere har besluttet sig for at stemme borgerligt, mens 30 pct. har svaret “ved ikke”.
Inden regeringsskiftet i 1993 var der blandt vælgerne store forventninger til, at en socialdemokratisk regering ville sikre større social lighed.
Men forventningerne er ikke blevet opfyldt. Tværtimod har regeringen hele tiden stået for skattelettelser, der begunstiger de højeste indtægter, for afskaffelse af formueskatten og for indførelse af tvangsarbejde for arbejdsløse.
De bristede forventninger afspejler sig i, at vælgernes tiltro til regeringens evne til at sikre social lighed er raslet ned.
I stedet søger mange mennesker efter et alternativ, og det er ikke underligt, at en del går til borgerlige partier.
Men at vælgere – også arbejdervælgere – går til borgerlige partier er ikke nødvendigvis udtryk for, at de har overtaget de borgerliges holdninger.
Ønsker lighed
Tværtimod viste en undersøgelse fra 1996 af Venstres nye vælgere blandt arbejdere og unge, at de har taget holdninger om social retfærdighed og sikring af velfærdsstaten med sig.
Undersøgelsen viste, at arbejdervælgerne hos Venstre ønskede at fastholde mindstelønnen, øge ligheden i samfundet og afviste øget brugerbetaling på velfærdsydelser.
Ugebrevet Mandag Morgen, som udarbejdede undersøgelsen, skrev, at Venstres arbejdervælgere afveg markant fra partiets øvrige vælgere på disse områder, og pointerede: “Ofte ligger de endda til venstre for befolkningsgennemsnittet.”
Tilsvarende gælder for de mange unge, som vil stemme Venstre. Her skrev Mandag Morgen: “På ét punkt afkræfter tallene dog klart en myte, der har været ret udbredt i offentligheden: Nemlig at Venstres succes blandt de unge skyldes reaktion mod en formynderisk velfærdsstat, der angiveligt begrænser den personlige frihed. Det forholder sig modsat.”
Socialdemokratiets faldende tilslutning fra arbejderne kan ikke forklares som “borgerliggørelse.”
Men det udtrykker de samme tendenser, som viste sig ved de seneste valg i Frankrig, Storbritannien og Norge. Det er en tendens, der viser, at store dele af arbejderklassen er utilfredse med mange års udsultning af velfærdsstaten og stigende social ulighed. Men samtidig oplever de, at regeringerne intet gør for at løse problemerne. Resultatet er store skred i partiernes tilslutning ved valg og meningsmålinger.
Det er ikke borgerliggørelse, men en stigende mistro til systemets evne til at indfri folks forventninger.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed