Socialistisk Arbejderavis
Nr. 167 – 25. september 1997 – side 4
Ingen har valgt Mærsk McKinney-Møller, men ...
Han kontrollerer mere end politikerne
Jakob Nerup
Mange håner forestillingen om, at den reelle magt i Danmark ligger hos en lille gruppe kapitalister med den høje hat, store pengepose og politisk indflydelse.
Måske går Danmarks største kapitalist Mærsk McKinney-Møller, leder af A.P.Møller, ikke med høj hat, men:
- han bestemmer selv, hvor meget han vil betale i skat
- han kontrollerer reelt børsmarkedet
- han kontrollerer 50 pct. af dagligvarehandlen
- han har direkte indflydelse på lovgivningen
Ingen ved nøjagtig, hvor rig Mærsk McKinney-Møller er og hvor stor hans omsætning er, fordi tallene er godt skjult for offentligheden. Men den sidste opgørelse viser, at familiens formue er på 46,4 milliarder kr. og omsætningen på 63 milliard
Den store pengemaskine for A.P. Møller er fortsat rederivirksomheden. A.P.Møller er verdens største rederi indenfor containertrafikken. Men også forsyningsskibe til olieplatforme er i fremgang for rederiet.
A.P. Møller-koncernen er langt den største reder i Danmark og som sådan den altdominerende skikkelse i rederiforeningen.
Den anden store indtægtskilde for A.P. Møller er olie- og naturgasproduktionen i Nordsøen. Alene i 1997 vil de øge produktionen med omkring 20 pct. og overskuddet forventes at blive på over 2,5 milliarder kroner.
A.P. Møller har brugt eneretten til boringer og udvinding i den danske undergrund til at skabe sig en mastodontisk position i dansk forsyning af olie og naturgas. Han kan i bogstaveligste forstand slukke for varmen.
De øvrige aktiviteter er Mærsk Air, Dansk Supermarked (Bilka, Føtex, Netto), Lindø-værftet og Roulund, som tilsammen står for flere hundrede millioner kroners overskud.
Men de er ikke blot pengemaskiner, de er også med til at sætte betingelserne på markedet. Dansk Supermarked sidder på mere end 50 pct. af dagligvarehandlen og 75 pct. af discounthandlen, som er i hastig vækst. Mærsk McKinney-Møller kan påvirke prisstigninger, forbrugerpolitik og vareudbud i stor udstrækning for den almindelige forbruger.
Kejseren på sit slot
Firmaet A.P. Møller er ikke opbygget traditionelt som en koncern med en hierarkisk struktur.
For at undgå beskatning og offentlig kontrol er koncernen opbygget gennem fonde, aktieselskaber og administrationsselskaber.
Omdrejningspunktet er de to aktieselskaber D/S 1912 og D/S Svendborg. De stemmegivende A-aktier i disse to aktieselskaber er ejet af to fonde, som begge kontrolleres af Mærsk McKinney-Møller og delvist af familien.
Fondene betaler ikke skat, men meget store bestyrelseshonorarer til familien. D/S 1912 og D/S Svendborg ejer ikke mere end 50 pct. af aktierne i et firma. Dermed er de ikke en koncern i formel forstand og behøver ikke aflægge regnskab og svare skat som koncern.
Alligevel ejes alle firmaerne direkte af Mærsk McKinney-Møller. De to aktieselskaber har hver 48 pct. af aktierne, mens de resterende 4 pct. ofte er ejet af et tredje A.P. Møller selskab.
Denne konstruktion sikrer ikke blot maksimal profitoverførsel til Mærsk McKinney-Møllers bankkonti, men også den totale direkte kontrol med alle større firmaer i koncernen. Der er ingen over og ved siden af Mærsk McKinney-Møller.
Styrer børsen
Værdien af aktierne i D/S 1912 og D/S Svendborg er på dagens marked 130 milliarder kroner. Heraf ejes halvdelen af Mærsk McKinney-Møller. Den samlede aktiebeholdning på Københavns fondsbørs har i dag en værdi på 690 milliarder kroner. A.P.Møller-aktierne udgør altså 20 pct. af aktiemarkedet i Danmark.
A.P. Møllers aktier udgør også 20 pct. af KFX-indekset, aktiemarkedets psykologiske termometer. Går A.P. Møller koncernen bankerot eller flytter sine værdier til bankbokse i udlandet, så ryger bunden ud af det danske aktiemarked.
Mærsk McKinney-Møller har derfor en enorm magt og pressionsmulighed overfor regeringen og Folketinget gennem sin position på børsen.
Politikerne bukker og skraber
Det er en offentlig hemmelighed, at hvis Mærsk McKinney-Møller ønsker foretræde for en minister, så sker det omgående.
Man kan tale om en varm direkte linie til regeringen. Den er blevet brugt utallige gange for at stoppe lovforslag eller påvirke regeringens holdninger fx til statstilskud til skibsværfter.
Mærsk McKinney-Møller officielle netværk går også via de kongelige gemakker. Når der drejes håndtag på nye boreplatforme eller smadres champagneflasker på nye skibe, så optræder den kongelige familie gerne sammen med Mærsk McKinney-Møller, og sikrer dermed skibsrederen et skær af legalitet.
Denne officielle position har også ført Mærsk McKinney-Møller til håndtryk og middag med Bill Clinton og andre statsoverhoveder i lande, hvor A.P. Møller har virksomheder. Dermed sikres A.P. Møller den fornødne officielle kontakt, som giver adgang til markeder og profitter. Og Mærsk McKinney-Møller forstår at smøre de rigtige steder. Fx tilbød han i forbindelse med Golfkrigen gratis at transportere det amerikanske militær.
Sammenspist
Men A.P. Møller har også et stort indenlandsk netværk. Alle A.P. Møllers topdirektører er forbundet i et netværk – de såkaldte VL-grupper – med de øvrige sværvægtere i dansk erhvervsliv.
Fx sidder Bjarne Hansen, direktør for Maersk Air, i VL-gruppe 2 med direktørerne for Dansk Folkeferie, Diners Club, erhvervsministeriet, DFDS, Politiken og den Danske Bank. Her kan man udmærket forestille sig, hvordan Maersk Air kan skaffe sig kunder, finansiering, samarbejde og reklame.
Gensidig repræsentation i hinandens bestyrelser er et velkendt fænomen i de store danske virksomheder. Og A.P. Møller er ingen undtagelse. Her hjælper Novo Nordisk, Carlsberg, Den Danske Bank og andre store firmaer hinanden med sammenspisthed og aftaler uden offentlighedens kritiske øje.
En væsentlig forudsætning for A.P. Møllers enorme formue er statens gavmilde uddeling af fordele.
Siden 1966 har nybygningen af skibe været stærkt statsstøttet gennem først skibskreditfonden og senere med skattefradrag i 100 millioner kroners klassen.
Skibskreditfonden var ganske enkelt en låneordning til en 6-8 pct., hvor markedsrenten var 20 pct. Dette gav de danske redere og i særdeleshed A.P. Møller konkurrencefordele internationalt.
En anden meget stor fordel har været Folketingets indførelse af Det internationale Skibsregister. Det giver rederne mulighed for at ansætte udenlandske søfolk til en meget dårligere hyre. Fx skal en filippinsk sømand kun have 8000 kr. pr. måned i modsætning til en dansk sømand, som skal have 13.000 og velfærdsgoder som hjemrejse osv.
Eneret
De mange milliarder kroner, som strømmer i A.P. Møllers indtjening fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen, skyldes også en gave fra staten. Allerede i 1962 fik A.P. Møller nemlig eneretten til udvinding i den danske undergrund. Sammen med bl.a. Shell og Texaco har de gennem årene hentet utallige milliarder kroner uden, at olien eller gassen er blevet billigere for forbrugerne.
Og den danske stat er fortsat meget forsigtig med at belægge A.P. Møllers olieindtægter med større afgifter.
En afgørende fordel med speciel adresse til A.P. Møller er særloven om regnskabsaflæggelse. A.P.Møller har gennem årene været – og er fortsat – fritaget for at aflægge et halvårsregnskab. Det generer selvfølgelig konkurrenterne og gør det umuligt at kontrollere koncernen.
Også lovgivningen om erhvervsfonde har A.P. Møllers fede fingeraftryk. De er nemlig ikke beskattet og offentligt kontrolleret som følge af A.P. Møllers pression. Mærsk McKinney-Møller fastholdt ganske enkelt, at pengene ville blive flyttet til udlandet, hvis de skulle beskattes og kontrolleres.
A.P.Møller med Mærsk McKinney-Møller i spidsen har en så stor økonomisk og politisk magt, at han selv kan bestemme hvor meget skat han vil betale.
De har skabt hans formue
A.P. Møllers penge er ikke tjent på spekulation, men hårdt arbejde. Og det er ikke på direktionsgangene.
Tværtimod er hver krone i A.P.Møllers pengetank profit, som sømændene på containerskibene, kassedamerne i Netto og borebisserne på platformene har tjent hjem.
Sømændenes lønninger er i dag presset af det internationale skibsregister. Samtidig har de mistet titusindvis af arbejdspladser på grund af ny teknologi. Hvor der for 20 år siden skulle bruges 40 søfolk til et containerskib, kan det klares med 14 i dag. Og så er skibet dobbelt så stort.
Kassedamerne og flaskedrengene i Bilka, Føtex og Netto ved, hvorfor Mærsk McKinney-Møller er rig. Deres løn ligger nemlig på 85 kr. i timen for et meget fysisk og psykisk hårdt arbejde. Og hver gang omsætningen stiger, skal de knokle hårdere uden højere løn, samtidig med at profitten går i Mærsk McKinney-Møllers lommer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed