Socialistisk Arbejderavis
Nr. 167 – 25. september 1997 – side 8
Unge i bevægelse
Vi vil have mere demokrati
Mens politikere ved skåltaler og festlige lejligheder taler om, at studerende skal uddannes til at fungere i et demokrati, er de studerende godt trætte af, at deres indflydelse på universiteterne i virkeligheden er et bedrag.
På Odense Universitet, Roskilde Universitetscenter og Statskundskab på Københavns Universitet har der den sidste tid været aktioner for mere demokrati.
“Nej til mere kapitalisering og bureaukratisering af vores studier” er kravet fra de studerende på Odense Universitet, der har trukket sig ud af det humanistiske fakultetsråd i protest mod, at universitetsloven, som fastlægger styreformen på universiteterne, er for udemokratisk.
En af dem, Jeppe Bundsgaard, siger:
“Ifølge undervisningsministerens plan for ‘national kompetanceudvikling’ er stærke ledere åbenbart godt. Det er muligt, at det er praktisk for politikerne med nogle få ansvarlige, men for os studerende er det ikke godt.
Det er allerede næsten umuligt for os at få indflydelse. Hvis det bliver værre, går det helt galt. Det er svært at overbevise medstuderende om, at de skal være aktive, når de ikke får indflydelse alligevel.
Derudover vil Ole Vigs planer betyde, at erhvervslivet får endnu mere at skulle have sagt over forskningen. Han vil åbne for, at grundforskningen nu også skal betales af sponsorer. Det betyder efter min mening, at kapitalen får indtræde, og at penge kommer til at bestemme, hvad der skal forskes i. Det er vigtigt at forsvare den frie forskningsret.”
God timing
En lignende aktion kom fra de studerendes repræsentanter i RUCs øverste ledelse, Konsistorium, som på universitetscentrets 25 års jubilæumsdag meddelte af de trak sig ud.
“Vi synes, at det er god timing,” siger Jeppe Trolle, en af de forhåndværende konsistoriemedlemmer til Socialistisk Arbejderavis. “Ole Vig har netop selv sat demokratiet på dagsordenen i forbindelse med jubilæet.
Vi mener at universitetsloven er passiviserende for unge, og at det skader demokratiet. Der kommer nogle passive og ukritiske samfundsborgere ud af det.”
Og på statskundskab på Københavns Universitet har en gruppe studerende startet en kampagne for at få afsat en inkompetent og udemokratisk studieleder.
“Vi er trætte af altid at skulle forholde os taktisk og lave lobbyarbejde for at få lærerne over på vores parti. Det er vi nødt til nu, for ved stemmelighed i studienævnet bestemmer dekanen. Og han giver altid lærerne ret. Det er en befrielse, at vi nu er begyndt at sige, hvad vi mener. Det vil også engagere flere, hvis de føler, at de bliver taget alvorligt,” siger Andreas Vester, som er en af initiativtagerne til kampagnen på Statskundskab.
Opbakning
Aktionerne er indtil videre blevet udført af nogle få, men det ser ud som om de har opbakning fra deres medstuderende. Jeppe Trolle beretter: “Nu har vi som studenterpolitikere taget det første skridt, og mange har sagt, at de synes, det er godt. ‘Endelig gør I noget,’ siger de.”
På et stormøde for alle fakulteter på Odense Universitet fik studenterrepræsentanterne opbakning til deres aktion. Mødet blev desuden også brugt til at vedtage en støtteerklæring til aktionen på RUC.
“De har forsøgt at få det bedste ud af det demokratiske arbejde på universitetslovens præmisser, men nu følte de, de var nødt til at gøre noget,” siger Jeppe Bundsgaard. “Vores fælles anstødssten er den nye universitetslov. Alle aktionerne peger på mere demokrati. Der er ikke noget ved at sidde med ved bordet bare for syns skyld.”
Ny stemning
Noget kunne tyde på, at de studerende generelt ikke vil fortsætte med kun at være passive modtagere af en topstyret undervisning. Jeppe Trolle siger:
“Ungdommen skældes ud for at være passiv, men det er jo alle aldersgrupper, der er det. De lærere, vi har, er gamle studenteroprørere. Men i dag sidder de bare på deres flade.
I Rus-arbejdet, hvor de ældre studerende vejleder de nye i, hvordan det er at være studerende, har vi ingen problemer med at få folk til at melde sig til det arbejde.
Mange vælger netop at være engagerede i deres hverdag og i de mere nære ting, hvor de føler, at de har indflydelse.”
Den opfattelse bakkes op af Jeppe Bundsgaard: “Det er mit indtryk, at der er ved at ske nogle ting. Man kunne kalde det en ‘engagementbevægelse’. De studerende danner små diskussionsgrupper – uden for de normale demokratiske strukturer – der diskuterer ‘politik og etik’ eller ‘demokrati’.”
Det er ikke første gang, at studerende kæmper for demokrati og medindflydelse. Under parolerne “Afskaf professorvældet” og “For medindflydelse” besatte ca. 150 psykologistuderende i marts 1968 psykologisk laboratorium på Københavns Universitet.
Selv om aktionen blev udført af en meget lille del af de studerende, ramte aktionen ind i en opsparet vrede over den forældede undervisning og de trange vilkår.
Derfor blev besættelsen startskuddet til en omfattende og aktiv studenterbevægelse, som kom til at præge miljøet på universiteterne det meste af 1970’erne.
Bevægelsen sloges ikke bare for de studerendes egne interesser, men satte også parolen om “forskning for folket – ikke for profit” på dagsordenen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed