Socialistisk Arbejderavis
Nr. 167 – 25. september 1997 – side 8
Nyt initiativ
Socialistisk gymnasieforum
Flere gymnasieelever viser interesse for politisk aktivitet.
Mikkel Klein fra det nystartede Socialistisk Gymnasieforum i Århus fortæller til Socialistisk Arbejderavis, at interessen skyldes, at mange mener, det fx. ikke kan være rigtigt, der ikke kan gøres noget ved boligmangelen for unge.
“Det er mest de ting, vi selv kommer ud for, som vi vil være aktive i forhold til,” siger Mikkel. “De, som vil være med i Socialistisk Gymnasieforum, mener, at de kan præge deres egen hverdag på den måde. Og de vil ikke skydes i skoene, at de er ‘apolitiske unge’.”
“Vi har forsøgt at inspirere folk med plakater og løbesedler, og på den måde gjort dem interesserede i arbejdet. Fx. har vi skrevet: ‘Mener du, at det kapitalistiske samfund fører verden mod undergang?’ på en af vores plakater. Og det gav god respons.”
For alle
“Vi lægger vægt på, at Socialistisk Gymnasieforum er for alle, uanset om de er organiseret eller ej. Vi synes, det er vigtigt, det er for alle med en socialistisk holdning.”
Et af de spørgsmål, som de allerede har vedtaget at arbejde med, er mere ytringsfrihed på skolerne. “Især på mit gymnasium er det helt galt. Vi må ikke hænge plakater op og dele løbesedler ud.
Vi vil også have nogle baggrundsdiskussioner på vores møder. Vi vil give hinanden gode socialistiske argumenter om forskellige emner. Vi har en boghandel med på møderne, og de, der er organiseret i fx. SFU, Internationale Socialister eller Rød Ungdom sælger deres aviser.”
Inspireret af erfaringerne i Århus har en gruppe gymnasielever i Aalborg taget initiativ til at starte Socialistisk Gymnasieforum op i Aalborg på foreløbigt to gymnasier.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe