Socialistisk Arbejderavis
Nr. 169 – 23. oktober 1997 – side 4
Virksomhedernes “sociale ansvar”
På aktionærernes betingelser
Frank Antonsen
Til konferencen om erhvervslivets sociale ansvar, havde socialministeren, Karen Jespersen, ikke inviteret nogen repræsentanter for dem, det hele handler om – de ansatte.
I stedet valgte hun kun at omgås 200 topchefer fra erhvervslivet og økonomer fra handelshøjskoler.
Ideen med “sociale regnskaber” er, at virksomhederne skal være med til at hjælpe folk, der ellers ikke kan opretholde et almindeligt arbejde. Det vil især sige folk, der er nedslidte eller ikke kan følge med i det stadigt højere tempo, og som derfor er kommet på førtidspension.
Trak i land
Regeringen havde oprindeligt planer om, at der skulle oprettes 40.000 skånejob. Men lige op til konferencen begyndte Karen Jespersen at trække i land.
Og det er der god grund til. En undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet viser, at kun fem pct. af alle virksomheder har ansat en person på særlige vilkår i et permanent job. Kun 12 pct. har ansat en handicappet. Hele 75 pct. af landets virksomheder har slet ikke så meget som undersøgt muligheden for at oprette skånejob.
Det sociale ansvar drejer sig i høj grad om image. 80 pct. af virksomhederne mener officielt, at de bør ansætte langtidsledige og handicappede og gøre noget for at fastholde socialt svage medarbejdere. Men nøjagtigt det samme antal virksomheder har sidste år fyret folk, fordi de ikke kunne leve op til kravene om øget produktivitet.
Set på den baggrund er det ikke så underligt, at næsten halvdelen af befolkningen synes industriens vilje til at påtage sig et socialt ansvar er ringe. Det viser en undersøgelse foretaget af AIM for Dansk Industri.
Den samme undersøgelse viser også, at politikerne derimod slet ikke deler befolkningens skepsis. I alle de spørgsmål, undersøgelsen stillede, var politikerne markant mere positive end befolkningen.
Arbejdsmarkedsforskeren Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet forklarer denne forskel meget godt. Politikernes forhold til industrien er baseret på konferencer og middage, “imens befolkningen mærker det sociale ansvar på deres egen krop på arbejdspladsen – her og nu.”
De mange folk på førtidspension skyldes da netop også, at erhvervslivet nedslider arbejderne. De sidste mange års rationaliseringer har betydet, at arbejdet bliver mere og mere ensformigt, samtidigt med at tempoet skrues op.
Arbejdsmiljøinstitutet skønner at mindst 285.000 i dag har ensidigt gentaget arbejde. Der er slet ikke forsket tilstrækkeligt i, hvilke konsekvenser den form for arbejde har på kroppen. En af de mere velkendte nyere arbejdsskader er problemerne med musearbejde for folk, der sidder foran en computerskærm hele dagen. I dag arbejder halvdelen af alle ansatte foran en computer, og 11 pct. af dem sidder mere end 75 pct. af tiden foran skærmen. En stigning på 300 pct. på bare fem år.
Privatiseringsbølgen har kun forstærket den tendens. På Københavns Universitet er rengøringen udliciteret, hvilket betyder, at personalet har fået cirka 30 pct. mere at lave. Halvdelen af de ansatte må forlade deres job på grund af nedslidning.
Virksomhederne har den største del af ansvaret for nedslidning, men som regel sender de bare regningen videre til det offentlige. Alle de smukke ord om socialt ansvarlige virksomheder kan aldrig blive andet end ord.
Aktionærernes udbytte
Tendensen er i stedet, at virksomhederne går væk fra social ansvarlig i retning af større ansvarlighed overfor aktionærernes udbytte. I følge Ugebrevet Mandag Morgen mener hele 82 pct. af erhvervslederne, at det er afkastet til aktionærerne, der er det vigtigste. Det betyder, at det ikke længere er nok, at en virksomhed giver overskud. Hvis det bedre kan betale sig for aktionærerne at lukke fabrikken, så bliver den lukket. Sådan som det for eksempel er sket med en Kelloggs fabrik herhjemme.
Konkurrencen tvinger altid virksomhederne til at presse mest muligt arbejde ud af færrest mulige ansatte, for det giver størst mulig profit. Resultatet er uundgåeligt nedslidning og udstødning.
Derfor siger arbejdsgiverne, at forudsætningen for overhovedet at tale om, at virksomhederne skal påtage sig et socialt ansvar, er at det økonomiske opsving fortsætter.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed