Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 170 – 6. november 1997 – side 4

Aktiernes styrdyk

Det kapitalistiske børscasino

Den forgangne uges styrtdyk på aktiemarkederne er ikke blot “små korrektioner”, som markedets fortalere hævder, men tydelige tegn på kapitalismens elendighed.

De sydøstasiatiske økonomier, “tigrene”, skulle have været et bevis på, at kapitalismen kan udvikle sig krisefrit med evig vækst. Tidligere på året blev den illusion knust.

Den uhørte stigning i aktiekurser i de foregående syv år overalt i verden skulle ligeledes have været et bevis på kapitalismens ufejlbarligheder. Men sidst i oktober bristede også denne illusion.

På blot en enkelt dag faldt aktierne på Wall Street mere end nogen sinde før, og handelen måtte suspenderes hele to gange. De europæiske børser måtte indkassere et fald på 10-12 pct., og i Rusland led børsmæglerne endnu større tab. I Hong Kong er aktieindekset faldet med 33 pct. på blot en uge. Krisen har også spredt sig til Sydamerika, hvor især Brasilien og Mexico står for skud.

En sådan krise rammer selvfølgelig aller først  investorerne selv. Herhjemme mistede Asger Aamund fx 30 mio. på en dag. Men langt vigtigere er de resultater, krisen har for almindelige mennesker.

Et meget sandsynligt udfald af aktiernes styrtdyk er lukning af firmaer med øget arbejdsløshed til følge. Pensioner er også knyttet til markedet, og kan derfor tabe i værdi. Og for at redde store firmaer kan den herskende klasse ty til sociale nedskæringer i et forsøg på at øge eller i det mindste bevare profitten. I alle tilfælde er det arbejderne, der må betale prisen i sidste ende.

Irrationelt marked

Aktiemarkedet er i selve sin natur irrationel. En aktie er et stykke papir, der oprindeligt angav ejerskab af en del af et firma. Men aktiernes værdi, har mindre og mindre at gøre med firmaets produktion. I stedet skyldes aktiens kurs udelukkende investorernes forventninger til fremtidige ændringer i kursen.

En børsmægler gætter altså på, hvorvidt en aktie vil blive mindre eller mere værd i den nærmeste fremtid, og sælger eller køber så flere aktier afhængig af gættet. Eftersom aktiens værdi ikke længere har særligt meget med selve firmaets produktion at gøre, kan det nogle gange betale sig for aktionærerne at lukke en fabrik, der giver overskud. Jo mindre aktiens værdi er knyttet til firmaets produktion, desto mere spiller børsmægleres forventninger ind, og desto mere bliver værdien pustet kunstigt op. Før eller siden brister boblen.

Vanvid

Men det bliver værre endnu. Det tydeligste eksempel på markedets vanvid er de såkaldte “derivativer” såsom “futures” og “options”. Her købes og sælges forventninger om prisændringer eller gevinster. Ganske som man i visse kortspil skal forudsige, hvor mange stik man tager hjem, og så får point derefter. På den måde begynder kapitalen at cirkulere mere og mere uafhængigt af den faktiske produktion og afsætningsmulighed. Økonomien fjerner sig mere og mere fra den virkelige verden, og bliver mere og mere irrationel.

Men al værdi skabes af produktion. Derfor er børs-casinoet ikke en stabiliserende faktor, som nogle fortalere for det frie marked hævder. Tværtimod er den en af årsagerne til kriserne.

Det, der gav startskuddet til aktiekursernes himmelflugt for syv år siden var øget effektivitet. Men det er også det, der gør “opsvinget” ustabilt.

Eksempelvis producerer bilindustrien 80 mio. biler om året, men der er kun købere til 60 mio. Overskuddet kan derfor ikke investeres i mere produktion. Aktionærerne kan da vælge at holde kurserne kunstigt oppe ved at opkøbe flere aktier. Eller de kan bruge overskuddet i spekulation, fx i byggeri.

Få rigere

Problemet er, at den øgede effektivitet godt nok har gjort nogle få mennesker rigere, men den har også betydet øget arbejdsløshed og nedgang i indkomst.

Folk, der ikke har så mange penge, kan naturligvis ikke købe særlig mange varer. Forbruget kan så kun finansieres ved gældsættelse. I USA fx er gennemsnitsindkomsten på niveau med i 1989, forbruget i den forløbne tid er udelukkende finansieret ved lån. Hver hustand har i gennemsnit en gæld svarende til 95 pct. af årsindtægten. Hvis blot én bank føler sit overskud truet og derfor begynder at kræve lån indfriet nu, så ruller lavinen. Det var et tilsvarende problem, der startede krisen i Sydøstasien.

Det er selve kapitalismens opbygning, der er årsag til krisen. Det er kun ved at afskaffe kapitalismen, kriser kan undgås.

Flere artikler fra nr. 170

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Øk. kriser: 1990erne

Siden er vist 1078 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside