Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 170 – 6. november 1997 – side 4

Dansk Folkeparti bluffer

Velfærdssamfundets fjende nr. 1

Tom Christiansen + Martin B. Johansen

Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard fører sig frem som fortaler for de små, syge og gamle i samfundet. Og i takt med at Dansk Folkeparti er begyndt at hente vælgere hos Socialdemokratiet og SF, så er partiet også begyndt at kalde sig et “arbejderparti”.

Partiets tilslutning skyldes ikke mindst, at det kræver et bedre sundhedsvæsen og højere folkepension – og siger, at Danmark har råd til det. I modsætning til både socialdemokrater og borgerlige, der prædiker nedskæringer og sparsommelighed.

Men man skal ikke grave særlig dybt i partiets program for at se, at de mange løfter er løgn og bluff. I virkeligheden står Dansk Folkeparti for en omfattende afskaffelse af velfærden, for favorisering af de rige og ikke mindst for at smadre arbejdernes muligheder for at tilkæmpe sig rettigheder.

For nogle uger siden udtalte Pia Kjærsgaard til Politiken, at Dansk Folkeparti er et socialt parti, som “ikke vil svinge spareøksen over for folk”.

Men det står i skærende kontrast til partiets hidtidige praksis. Gennem firserne støttede Pia Kjærsgaard den borgerlige Schlüter-regering, der netop stod for omfattende nedskæringer i sundhedssektoren, på hjemmehjælp og på plejehjem.

Det er de besparelser, som i disse år for alvor slår igennem, og som har ført til stor utilfredshed med samfundets behandling af gamle og syge. En utilfredshed, som Dansk Folkeparti siger, det vil imødekomme – samtidig med at partiet vil danne regering med Venstre og Konservative.

Forgylder de rige

Dansk Folkeparti vil sætte skatten ned til 30 procent for al indkomst over bundfradraget. Selv om det vil give de lavtlønnede og pensionister flere penge mellem hænderne, så er det først og fremmest de rige, millionærerne og direktørerne, der får glæde af den skattereform.

For Dansk Folkeparti vil samtidig skære en lang række sociale ydelser væk.

Daginstitutioner skal miste offentlig støtte – forældrene skal betale de fulde omkostninger.

Staten skal heller ikke give tilskud til arbejdsløshedskasserne – a-kassekontingentet skal dække de samlede udgifter til dagpenge.

Der skal indføres brugerbetaling på bibliotekerne.

Gennem stopprøver skal mange studerende sorteres fra. “Der skal uddannes færre,” siger Pia Kjærsgaard.

Huslejer skal frigives til markedskræfterne, hvilket vil betyde stigninger på 40-50 procent. Støtte til offentligt boligbyggeri skal fjernes, og boligsikring skal begrænses. Samlet set vil fx pensionister miste 3000-3500 kr. om måneden.

Så det er løgn, når Pia Kjærsgaard siger, at hun vil forbedre pensionisternes forhold.

Arbejdsløse, sygemeldte og bistandsmodtagere kan forvente en endnu hårdere behandling – Dansk Folkeparti vil have ydelserne sat væsentligt ned, selv om partiet ikke vil sætte tal på hvor meget.

I det hele taget er partiets program ét langt angreb på de velfærdsgoder, som har gjort det muligt for arbejdsløse, syge og gamle at opretholde en nogenlunde tålelig tilværelse.

Til gengæld skal tilværelsen for de rige forsødes. Det er dem, der for alvor får glæde af partiets skattepolitik. Dansk Folkeparti vil også afskaffe selskabsskatten og andre skatter på erhvervslivet. Og erhvervslivets repræsentationsfradrag skal genindføres, så direktørerne kan æde og drikke for offentlige midler.

Angriber arbejderklassen

Et af nøglepunkterne i partiets program ligger et helt andet sted. Dansk Folkeparti vil have afskaffet de såkaldte eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet.

Men eksklusivaftalerne er en betingelse for at opretholde kollektive overenskomster. Uden eksklusivaftaler vil ansatte på arbejdspladser uden stærke faglige traditioner være tvunget til at underbyde hinanden.

Når Dansk Folkeparti samtidig vil skære understøttelse og bistandshjælp betydeligt ned, så er det ikke svært at forestille sig, at mange arbejdere i desperation vil acceptere selv meget lave lønninger.

Konsekvensen er, at fagforeningernes indflydelse bliver undergravet og dermed arbejdernes mulighed for kollektivt at forsvare velfærdsstaten.

Pia Kjærsgaard bluffer, når hun fremstiller sig selv som en politiker, der vil dele ud til samfundets svageste. Samfundets velfærdsgoder er ikke skabt af gavmilde politikere, men af den organiserede arbejderbevægelse, som har kæmpet for, at også fattige har krav på et ordentligt liv.

Billedtekst:
Pia Kjærsgaard siger, at Dansk Folkeparti ikke vil skære ned. Men i partiets program står der, at saten ikke skal betale til daginstitutioner og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Højrepopulismen

Udnytter krav om forandring

Dansk Folkepartis fremgang i meningsmålingerne er ikke enestående.

Højrepopulismen har haft fremgang i mange lande: Fremskridtspartiet i Norge, Frihedspartiet i Østrig og le Pen i Frankrig.

Der er ganske vist store forskelle mellem disse partier på spørgsmålet, om de har et fascistisk eller udelukkende et parlamentarisk perspektiv. Men de er alle udtryk for en stigende afstand mellem den virkelighed, folk oplever, og det politikerne taler om.

Populisterne er kendetegnet ved, at de tager fat i overfladiske enkeltsager, som de kan blæse op, og giver de enkleste svar på folks bekymring.

De hetzer grupper, som i forvejen er udsat for samfundets pres. Indvandrere og flygtninge, arbejdsløse på bistandshjælp, kriminelle og narkomaner får skylden for de reelle problemer, som mange har under kapitalismen.

Højrepopulismens kernevælgere er småborgere – små selvstændige, landmænd og butiksejere, som føler sig klemt mellem konkurrencen fra de store, det statslige bureaukrati og fagforeningerne.

Men også dele af arbejderklassen stemmer på fx Dansk Folkeparti. Det er især arbejdernes forventning om forandring, der spiller ind. Mens Nyrup og de borgerlige taler om “ansvarlighed”, så kan populisterne tiltrække folk med deres "uansvarlige" løfter om skattelettelser og højere pensioner.

Populismen bliver mødt af de etablerede partier på to katastrofale måder. Den ene er at overtage dele af de højrepopulistiske mærkesager, fx fremmedhadet og krav om mere politi. Det er kun med til at understøtte højrepopulisternes argument om, at det er flygtninge og indvandrerne, der er problemet.

Den anden måde at møde højrepopulismen på er ved at latterliggøre de mennesker, der stemmer på dem for ikke at have studentereksamen og for at læse Ekstra Bladet. Det gør kun ondt værre, fordi folk på den måde bliver bekræftet i, at kun populisterne tager deres problemer alvorligt.

Pia Kjærsgårds succes skyldes, at flere og flere med rette er blevet usikre på fremtiden og tvivler på, at politikerne vil gøre noget ved problemerne.

Alternativet til højrepopulisme er at tage problemer som ventelister og ældreplejen alvorligt og anvise, hvordan vi kan slås for en bedre tilværelse.

Højreekstremisternes march

Mange har sammenlignet Dansk Folkeparti med den franske nazist Jean-Marie le Pen og hans parti Front National.

Selv ministre som Niels Helveg Petersen og Svend Auken drager lighed mellem de to partier.

Det har Pia Kjærsgaard dog travlt med at afvise: “Jeg kender ikke le Pen, jeg ved ikke, hvad han står for andet end, hvad jeg kan læse i aviserne, og det bryder jeg mig ikke om,” siger hun for tiden.

Men for et halvt år siden pointerede hun: “Netop fordi man ikke kender så meget til dem, skal man passe på ikke at fordømme dem.”

Hvis man sammenligner Dansk Folkeparti og Front National, så er deres programmer punkt for punkt meget ens.

Den største forskel er, at Front National arbejder med en bevidst opbygning af voldelige bander, som ved mange lejligheder har overfaldet og dræbt indvandrere. Det gør Dansk Folkeparti ikke.

Men der er utvivlsomt kræfter, der spekulerer i at arbejde i den retning.

March for Pia

Pia Kjærsgaard har selv forbindelser til World Anti-Communist League, som også omfatter en lang række nazistiske organisationer.

På Dansk Folkepartis landsmøde i oktober optrådte en fanemarch med Dannebrog og uniformering af sorte bukser, hvide skjorter og røde slips. Den samme uniform bruger Jonni Hansens nazister.

Udadtil afviser Pia Kjærsgaard ekstreme og racistiske synspunkter. Men partiets spidskandidat til kommunalvalget i Silkeborg er ikke blevet afvist, selv om han har sagt, at indvandrere er “Kameldrivere og fåreavlere, hvad skal vi med dem. De sorte breder sig alle steder. Det er lige som en kræftsygdom.” Formuleringer, der ligger tæt op ad nazistisk sprogbrug.

Højreekstremisterne føler sig da også tiltrukket af partiet. Ole Hasselbalch fra Den Danske Forening mener, at Dansk Folkepartis fremgang er “lykkeligere end et egentligt højreekstremt parti”. Og for få uger siden udtalte danske nazister: “Vi marcherer for Pia.”

Flere artikler fra nr. 170

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Dansk Folkeparti

Se flere artikler af forfatter:
Tom Christiansen
Martin B. Johansen

Siden er vist 1357 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside