Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 171 – 20. november 1997 – side 1

Fremmedhadet er på retur

Vi har råd til både velfærd og indvandrere

Fremmedhadet er på tilbagetog. Men de forhold, der skabte grobunden for, at Dansk Folkeparti stormede frem i meningsmålinger de sidste måneder, eksisterer stadig.

Nedskæringer på ældreplejen, ventelister til hospitalerne, manglen på anstændige boliger og arbejdsløshed får mange til at frygte for fremtiden.

Når de hører mediernes og politikernes løgne om, at flygtningene strømmer til landet, får de den opfattelse, at de penge der ikke bliver brugt til hjemmehjælp, går til flygtninge og indvandrere.

Diskrimination

Samtidig bliver unge med mørk hud, sort hår og navne, der er svære at udtale på dansk, diskrimineret på arbejdsmarkedet, udelukket fra diskoteker og forfulgt af politiet. Når de reagerer vredt mod den åbenlyse uretfærdighed, bliver de hængt ud som voldelige, kriminelle indvandrere.

Disse forhold eksisterer stadigvæk og kan når som helst puste ild i racismens bål igen.

Der er råd

Men det behøver ikke nødvendigvis at gå sådan. For der er råd til både at bevare velfærdsstaten og behandle folk, der kommer hertil, på en ordentlig måde.

Man kunne starte med at skære hjemmeværnet væk, hæve selskabsskatten, genindføre formueskatten, fjerne skatteloftet og lade de rige, der lever af vores andres arbejde, betale for et anstændigt og humant samfund.

Men når politikerne ønsker at holde hånden over de rige, har de ikke anden udvej end at ty til racistisk syndebukkepolitik.

læs side 3

Flere artikler fra nr. 171

Flere numre fra 1997

Siden er vist 1519 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside