Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 173 – 18. december 1997 – side 1

Dette er social ansvarlighed: Lad de rige betale

Regeringen taler meget om social ansvarlighed. Den løftede pegefinger kommer frem i moralske kampagner mod misbrug af de offentlige ydelser.

Det seneste påfund er kommunernes kampagne mod “adressesvindel,” hvor socialforvaltningerne vil tjekke bistandsklienter i begge ender for at sikre sig, at ingen har tiltusket sig lidt ekstra tilskud.

Det kan kommunerne sikkert spare nogle millioner på. Men den emsige kontrol står ikke mål med den såkaldte Spar Nord-sag, hvor en bank ulovligt fik foræret 173 millioner kr. af Skatteministeriet. Denne mangel på social ansvarlighed betød, at de involverede embedsmænd blev “straffet” med en påtale.

Det er heller ikke ligefrem social ansvarlighed, når aktionærer ganske omkostningsfrit kan beslutte at gennemføre massefyringer eller helt lukke virksomheder, blot for at sikre pæne tal på bundlinjen.

Det er helt rigtigt at kræve social ansvarlighed og bedre moral. Det mest groteske udtryk for mangel på moral er, at vi lever i en verden, hvor de 477 rigeste enkeltpersoner ejer lige så meget som den fattigste halvdel af hele jordens befolkning.

[ Girokort ]

Når regeringen og overklassen snakker om moral og social ansvarlighed, så omfatter det aldrig dem selv. For dem er social ansvarlighed lig med, at vi underkaster os deres prioriteringer og deres beslutninger om, hvad der skal bruges penge på.

De rige jamrer over, at de betaler for meget i skat, og at de som investorer og igangsættere hellere skulle belønnes for deres initiativ.

Men de rige kunne sagtes betale langt mere.

  • Alene skattelettelserne siden 1995 er en foræring til de rige på over tre mia. kr. om året.
  • De massive stigninger på aktiekurserne har forøget de riges formuer med over 350 mia. kr.
  • Gennem selskabstømning, gårdslagtninger og andre former for skattesvindel har overklassen raget milliardbeløb til sig.
  • Et enkelt firma – A. P. Møller-koncernen – havde i 1996 et overskud på 3,8 mia. kr. Tele Danmark tjente 3,1 mia. kr. hjem.

Men de rige har ikke selv skabt formuerne. Alle værdier er skabt ved almindelige arbejderes hårde slid gennem mange generationer.

Når vi siger “Lad de rige betale,” så kræver vi i virkeligheden blot de formuer tilbage, som arbejderne har skabt.

Læs side 8: Stigende ulighed mellem rig og fattig

Flere artikler fra nr. 173

Flere numre fra 1997

Siden er vist 1626 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside