Socialistisk Arbejderavis
Nr. 173 – 18. december 1997 – side 5
Marxisme i hverdagen
Derfor er socialister i mindretal
Martin B. Johansen
Den mest indlysende forhindring for en socialistisk omvæltning af samfundet er det simple faktum, at de fleste mennesker ikke er socialister.
Faktisk accepterer de fleste kapitalismen, tror ikke den kan forandres og anser socialister for at være drømmere eller ballademagere.
Nogle af de vigtigste spørgsmål for marxismen er derfor: Hvorfor har arbejderne i så høj grad samfundsbevarende ideer, og hvordan kan de ændres?
En af de grundlæggende ideer i marxismen er, at ideerne afspejler den måde, som samfundet er indrettet på. Det er fordi, kapitalismen bygger på profitmotivet. at de fleste tror, at menneskets natur er egoisme og grådighed.
Mange påstår ganske vist, at sammenhængen er omvendt – men de kan ikke forklare, hvorfor mennesker har opfattet sig selv anderledes i tidligere historiske epoker.
De herskende ideer
Kapitalismen har nogle ret stærke metoder til at udbrede sine ideer. Den herskende klasse kontroller næsten alle kilder til udbredelse af ideer: uddannelsessystemet, aviserne, tv og radio.
Men den herskende klasses ideer udspringer ikke af en slags komplot om at fordreje hovederne på det store flertal. De kapitalistiske ideer synes for de fleste at være rigtige, fordi de afspejler vores daglige erfaringer. Firmaerne er indrettet på at give ejerne profit – samfundet er inddelt i klasser. At tro på, at disse ting er “naturlige” eller “sande” er for de fleste derfor blot almindelig sund fornuft.
Så for marxister er det ikke specielt overraskende, at mange arbejdere er borgerlige, racister eller sexister.
Hvis ikke den kapitalistiske ideologi var i stand til at dominere arbejderklassens tanker, så havde kapitalismen ingen chance for at overleve.
På tilsvarende måde kan socialistiske ideer først optræde som “sund fornuft” inden for rammerne af et socialistisk samfund. Spørgsmålet er derfor: hvordan kan en arbejderklasse, der domineres af kapitalistiske ideer, indføre et socialistisk samfund?
Almindelig socialistisk propaganda er i udgangspunktet ikke tilstrækkeligt. Socialistiske aviser har i almindelighed kun været læst af et mindretal – de har ingen chance for at udkonkurrere borgerpressens millioner af kroner.
Socialistiske ideer vil først kunne få en massiv opslutning, når det i højere grad er dem, der afspejler hverdagens erfaringer.
Mange mennesker tror, at det er fattigdom og afsavn, der gør folk til socialister. Men det er en stor misforståelse. Hvis det var tilfældet, så ville vi have haft en revolution for længe siden.
Det er ikke afsavnene, men erfaringerne med at bekæmpe afsavn, der gør folk til socialister.
Hvis niveauet i arbejderkampen er lavt og den generelle erfaring er, at man taber, så vil de fleste arbejdere mene, at tingenes tilstand ikke kan ændres.
Men hvis niveauet i kampen er højt og sejr følger på sejr, så vil flere få tiltro til, at de er i stand til at forandre livsvilkårene – og de vil være mere åbne for, at alternativer til kapitalismen er mulige.
I situationer, hvor kampniveauet er så højt, at det truer selve kapitalismens eksistens, kan socialistiske ideer sprede sig som en steppebrand. Det er erfaringen fra en lang række revolutionære begivenheder de sidste 100 år.
Socialister
Disse ting betyder ikke, at socialisters forsøg på at udbrede deres ideer gennem aviser, pjecer og bøger er unødvendigt.
Arbejdere behøver ikke nødvendigvis at være socialister, før de går ud i arbejdskampe – men hvis ikke der er folk til stede i arbejderklassen, som kan præsentere de socialistiske ideer, så bliver arbejderne heller ikke socialister efter arbejdskampen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed