Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 173 – 18. december 1997 – side 8

Danyard-værftet

Lukning – en social katastrofe

Skibsværftet Danyard i Frederikshavn i Nordjylland er truet af lukning. Firmaet beskæftiger 1600 i en region, der i forvejen har en ledighed langt over landsgennemsnittet.

Skibsværftet har ordrer nok, men investorerne synes ikke, at de tjener nok, så de vil hellere trække pengene ud.

Lukningen vil være en katastrofe for området. Udover de 1600, der er ansat direkte på skibsværftet, vil lukningen også gå ud over tre gange så mange, der er beskæftiget i virksomheder, som er afhængige af Danyard værftet.

Det er svært at få øje på den sociale ansvarlighed hos arbejdsgiverne.

Ingen job

Hverken arbejdsformidlingen eller byrådet har nogen planer klar til at sikre bare nogle af skibsværftsarbejderne et andet job. Og det selvom Lauritzen Holding, der ejer værftet, har truet med at lukke Danyard i over et år.

“Vi skal ikke trække tæppet væk under værftet ved at lægge planer, som om det lukkede,” siger formanden for Arbejdsmarkedsrådet for Nordjylland, H. C. Henningsen.

Og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg universitet, Flemming Ibsen, siger, at “mange frederikshavnere må nok indstille sig på at flytte”. For eksempel til Års eller Thisted mere end 100 kilometer væk, eller til Norge.

Aktionærerne i Lauritzen koncernen har ingen problemer. Faktisk steg koncernens aktie fra kurs 598 til 610, efter det blev klart, at planen for at redde værftet gik i vasken.

Flere artikler fra nr. 173

Flere numre fra 1997

Siden er vist 1598 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside