Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 174 – August 1999 – side 4

Tyrkiet

300.000 arbejdere på gaden mod regeringen

Margit Johansen

Tilfangetagelsen af kurderlederen Öcalan var med til at styrke fascist-partiet De grå Ulve, der nu sidder i regering med Eceveits socialdemokrater og det konservative ANAP.

Den nye regering har allerede mødt modstand, da over 300.000 arbejdere sidst i juli gik i demonstration gennem Ankaras gader.

Det var en fælles front af alle fagforbund, der havde indkaldt til demonstrationen for at protestere imod de direkte angreb mod arbejderklassen som den nye regeringen allerede havde fremlagt.

Det er bl.a forslag om at hæve pensionsalderen så den kom op på 60 år for mænd og 58 for kvinder. Det betyder faktisk en del når den gennemsnitlige levetid er 63 år for mænd. “Pension i graven” kalder fagforeningerne forslaget.

Højere pensionsalder er et af de krav den Internationale Valutafond, IMF, rejste for at give lån til Tyrkiet for at lappe på dets miserable økonomi.

På demonstrationen blev der råbt slagord mod regeringen og kurdiske arbejdere råbte : “Længe leve folkenes broderskab.”

Nationalistiske toner

Fagforeningslederne slog dog de nationalistiske strenge an i deres taler. De er bange for at miste kontrol, fordi de ikke havde ikke forventet så mange deltagere.

Demonstrationen giver en fornemmelse af, hvad der kan ske den dag, arbejderne overvinder den etniske opdeling og står sammen mod regeringens undertrykkelse.

Den dag den tyrkiske regerings syndebuk-politik over for kurderne ikke længere fungerer, så kan arbejderklassen sætte en helt anden politik på dagsordenen.

Flere artikler fra nr. 174

Flere numre fra 1999

Se flere artikler om emnet:
Tyrkiet

Se flere artikler af forfatter:
Margit Johansen

Siden er vist 1963 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside