Socialistisk Arbejderavis
Nr. 174 – August 1999 – side 11
NATOs krig, IS og antikrigsbevægelsen
Hans Erik Madsen
I en krigssituation bliver enhver socialistisk organisation for alvor testet. Her nogle udpluk af vores egen opsummering af hvordan det gik!
IS var fra starten af politisk klar på hvilken type krig det var, og hvem fjenden var: Det var en imperialistisk krig – NATO alliancen med USA i spidsen ville demonstrere magt og have kontrol over Balkan. Derfor sagde vi: “Fjenden er herhjemme”; vi ønsker nederlag til NATO for at svække imperialismen og hermed vores egen herskende klasse.
Selv om vi var politisk klare løb vi ind i problemer.
Den første fejl vi begik var, at vi i komiteerne brugte alt for meget tid på at slås med stalinisterne, fordi de havde travlt med at rødmale Milosevic’s undertrykkende regime. Vi tog lange diskussioner, hvor vi argumenterede for paroler som “Støt den demokratiske opposition” eller “Kosovas ret til national selvbestemmelse”. Men det var spild af tid. Dem kunne vi ikke overbevise. Det vigtigste for os var at diskutere og mobiliser folk som ville have krigen stoppet. At få sat aktiviteter i gang – og så diskutere politik i den sammenhæng.
Den anden fejl var at vi ikke var klare nok på, hvad stemningen var blandt folk, og hermed hvordan vi slog ind i den. Vi burde egentlig meget tidligt kunne konstatere – fordi vi var på gaden med underskriftslister og avisen – at selv om der i opinionstal o.l. var massiv opbakning bag krigen, så var den opbakning i overvejende grad begrundet i, at folk mente den etniske udrensning skulle stoppes.
NATOs “humanitære krig” bed folk på. Men samtidig viste indsamlingerne også, at folk ville hjælpe; opinionstal viste at folk mente Danmark skulle tage flere flygtninge. Salgene af vores pjece “Stop krigen” (5-600) burde også have fortalt os, at der er en åbenhed i forhold til at diskutere, hvad løsningen er – hvis det ikke er krigen. I en række af de andre lande satte IS grupperne møder op på universiteter og gymnasier med stor succes med et panel, hvor der både sad tilhængere og modstandere af krigen. Det skulle vi også have gjort.
Men vi tog også en masse gode initiativer – se fx Ninas artikel her på siden.
Vi fik 20 nye medlemmer under krigen, vi kombinerede sygeplejerskernes og de studerendes kamp med krigen: “Penge til sundhed og uddannelses – ikke til bomber”, osv.
Krigen har forhåbentligt givet os nogle vigtige lærepenge som skal bruges i vores fremtidige arbejde for at opbygge Internationale Socialister.
Se også:
SAA 174: IS sommertræf
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed