Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 175 – September 1999 – side 4

Jordskælvet i Tyrkiet

Korruption og kynisme skyld i katastrofen

Ida H. Jakobsen

Ca. 40.000 mennesker mistede livet da et jordskælv i midten af august
ramte Tyrkiet. Ved jordskælvet blev 30.000 kvæstet, og ca. 600.000
mennesker mistede deres hjem.

Korrupte bygningsfirmaer og politikere bærer ansvaret. De har spekuleret i almindelige menneskers sikkerhed for at score størst mulig profit til egne lommer.

En opgørelse fra “Det tyrkiske jordskælv-center” viser, at den tyrkiske stat kunne dække udgifterne til at jord-skælvssikre alle boliger, hvis de brugte samme beløb, som de bruger på våben i løbet af et år.

Det er kendt viden, at Tyrkiet ligger i en jordskælvzone, og en talsmand fra det tyrkiske bygnings-ministerium siger, at der er lavet strenge regler for, hvordan bygninger skal konstrueres og bygges for at være jordskælvssikre.

Det er fuldt ud muligt at lave en bygning, der kan modstå selv det kraftigste jordskælv.

I strid med reglerne

Alligevel er over halvdelen af landets huse bygget i strid med disse regler.

Bygningsvirksomhederne bruger i mange tilfælde kun halvdelen af den armering og beton, der er nødvendig.

Bestikkelse af politikere og opsynsmænd er en helt almindelig måde for bygherrerne at sno sig på, og korruptionen gør, at politikerne ikke gør noget ved det.

De fattige døde

Hovedparten af de døde, er fattige. I tillæg til at de boede i de dårligste bygninger, blev de også nedprioriteret i redningsarbejdet.

I byen Golcuk, nær jord-skælvcenteret, kollapsede ca. 300 bygninger, deriblandt et militært uddannelsescenter.

De redningsstyrker, der kom til byen, blev beordret til at prioritere militærskolen, hvor to admiraler var begravet.

Der blev ikke gjort noget for at redde den øvrige befolkning før, der var gået 36 timer.

Den tyrkiske arbejderklasse har i flere år aktioneret mod korruption og for sikring af deres boliger.

Beboerne i en bygning i byen Eskisehir har for nylig aktioneret for at få sikret deres bolig.

Bygherren tilføjede én ekstra beton-søjle i huset. Det lokale bygningsråd godkendte det.

Bygningen, som var i syv etager, var den eneste, der kollapsede under jordskælvet, og de fleste beboere blev dræbt.

Billedtekst:
Huse kan sikres mod jordskælv, det så man i Tyrkiet under det seneste jordskælv, hvor husene i rigmandskvarterne ikke tog større skade. For almindelige tyrkere afsløre jordskælvet, at det er dem der kommer til at betale for den udbredte korruption indenfor byggebranchen og blandt politikerne.

Flere artikler fra nr. 175

Flere numre fra 1999

Se flere artikler om emnet:
Tyrkiet

Se flere artikler af forfatter:
Ida H. Jakobsen

Siden er vist 1845 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside