Socialistisk Arbejderavis
Nr. 175 – September 1999 – side 6
Thulebasen
En beskidt historie om dansk imperialisme
Margit Johansen
Thi kendes for ret. Danmark har som kolonimagt været lige så undertrykkende som andre kolonimagter.
Den danske stat har administreret efter egne interesser og groft krænket lokalbefolkningens grundlæggende rettigheder. Sådan kan indholdet karakteriseres i den dom, der den 20 august faldt i Østre Landsret i Thulesagen. En sag rejst af 598 Thuleeskimoer mod statministeren og den danske stat.
Sejren til Thuleboerne var mest principiel, da de tilkendte erstatningsbeløb ligger langt fra det, som Thuleeskimoerne havde krævet. I dommen blev den danske stat dømt for at have tvunget Thuleboerne væk fra deres oprindelige boplads i maj 1953, for at give plads til endnu en udvidelse af den amerikanske base på stedet.
Den officielle danske holdning har i alle årene været, at flytningen skete frivillig, og at thuleboerne var blevet rigeligt kompenseret, med nye træhuse og en samlet fødevare hjælp på 42.000 kr.
Men fangerrådet i Thule, den øverste myndighed blandt lokalbefolkningen, havde sagt nej til flytningen, men det blev fuldstændig tilsidesat. I stedet blev Thuleeskimoerne truet med, at de ville miste erstatningshuse og madrationer, hvis de nætede at flytte.
Flytningen blev sat igennem som resultat af, at det nordatlantiske forsvar, og dermed baserne i Grønland, var af enorm strategisk betydning i begyndelsen af 1950’erne, hvor den Kolde Krig mod Sovjet var så kold, at den var tæt på nedfrysning.
Den danske regering ønskede at vise sin velvilje overfor USA og dets militærstrategi og dermed fastholde en væsentlig position i NATO, netop via baserne i Grønland og på Færøerne. Derfor valgte den danske regering, at lade et antiskytsanlæg omkring Thulebasen tvinge 30 familier væk fra fangstområder, som deres familier havde levet af i generationer. Thulefamilierne fik fire dage til at flytte til Qaanaq 140 km nordpå. Her måtte de bo i telte indtil træhusene, de fik som kompensation, var færdige.
Flytningen skulle ske hurtigt, for ved grundlovsændringen få måneder senere blev Grønland en del af det danske rige, og derved ville flytningen være at betragte som en almindelig statslig ekspropriering, og udløse langt større erstatninger end både træhusenes værdi og den erstatning, de nu er blevet tilkendt.
Ved dommen i Østre Landsret blev Thuleeskimoerne tilkendt en kollektiv erstatning for tab af fangstrettigheder på 1/2 mill kr. mod de krævede 45 mill. kr. Desuden er der individuelle erstatninger på hhv. 15.000 kr. og 25.000 kr.
Thulesagen er en af mange sager og undersøgelser, der i det seneste år har vist, at dansk kolonipolitik ikke har været af en særlig godartet slags, som vi er forsøgt bildt ind. Danske regeringer har konsekvent sat egne – og efter 2. verdenskrig NATO’s – interesser højest, uanset om det har krænket både lokalbefolkning og officiel dansk atomvåbenpolitik.
Atomvåben
For selvom det var dansk sikkerhedspolitik ikke at lagre atomvåben på dansk jord, så var der atomvåben netop på Thulebasen. Det viste bla. flystyret i 1968, hvor et amerikansk B-52 bombefly styrtede ned ved Thulebasen. Det viste sig senere, at der var brintbomber ombord. Det danske og grønlandske oprydnings-mandskab fik ikke information om strålingsfaren, eller om hvad de havde med at gøre. Også i den sag skulle der en retssag til og krav om erstatning, inden den danske stat nødtvunget måtte erkende sit ansvar for de sundhedsmæssige konsekvenser som oprydningsmandskabet har måtte leve med.
Den danske velvilje, på Grønlands og på grøn-lændernes bekostning, har over årene, ifølge Instituttet for strategiske studier i London, givet Danmark store besparelser i NATO-bidrag. I den periode de har undersøgt er det besparelser på over 95 mia., mens der i samme periode er betalt knap 60 mia. i bloktilskud til Grønland og Færøerne.
Og senest er det da også kommet frem, at det militære anlæg uden for Torshavn, som danske regeringer har fastholdt var et NATO-anlæg, for at undgå færøsk modstand, hvis de reelle forhold kom frem, nemlig at det var et rent amerikansk anlæg.
Så når der i disse år diskuteres om Grønland og Færøerne kan klare sig uden Danmark, så kan man spørge, om Danmark kan klare sig uden dem. For i mange internationale sammenhænge ville Danmark være helt uinteressant og uden indflydelse, hvis det ikke var for kontrollen over de strategisk vigtige områder, Grønland og Færøerne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed