Socialistisk Arbejderavis
Nr. 175 – September 1999 – side 7
Marxisme i hverdagen
Politisk korrekthed
Martin B. Johansen
Det har i nogle år været udbredt at gøre nar af “politisk korrekte” meninger.
Senest forsvarede FDB-formand Ebbe Lundgaard sin modstand mod at ansætte muslimske kvinder med tørklæde ved at sige, at hans kritikere var “det politisk korrekte Danmark”.
Et lignende argument hører vi fra borgerlige, socialdemokrater og endda SF’ere, som argumenterer for privatisering af den offentlige service. De mener selv, at de står for fornyelse og modernisering, mens modstandere af privatisering er ‘traditionalister’.
For at forstå kernen i deres argumentation, er det nødvendigt at se på, hvor begrebet politisk korrekthed kommer fra. Sagen er, at der aldrig har eksisteret en bevægelse, et parti eller bare en enkeltperson, som har argumenterer for, at politik må være politisk korrekt.
Begrebet politisk korrekthed optrådte første gang hos den reaktionære amerikanske akademiker Allan Bloom, som i bogen “Historien om Vestens intellektuelle forfald” fra 1987 beskyldte studenteroprøret og dets konsekvenser for at erstatte objektiv videnskab og fornuft med subjektive, politisk begrundede synspunkter. Andre fulgte Bloom’s argumenter op, ved at sige, at fx positiv særbehandling af kvinder og etniske minoriteter var diskriminerende mod hvide mænd og i længden ville undergrave objektive hensyn til bl.a. videnskabelighed.
Højrefløjsangreb
Den egentlige bekymring hos de folk, der angreb politisk korrekthed, var imidlertid ikke universiteternes og videnskabens fremtid, men derimod hvordan man kunne afskaffe de resultater, som fx studenteroprøret og kvindebevægelsen havde opnået i 70’erne. Det ses blandt andet af, at højrefløjen, herunder den tidligere amerikanske præsident George Bush, hurtigt tog del i kampagnen.
Problemet for disse folk var, at man ikke uden videre kunne gå ud og sige, at vi måtte tilbage til 50’ernes undertrykkelse af kvinder og etniske minoriteter. De mange bevægelser i 70’erne havde på en række områder ændret folks indstilling til undertrykkelse,og selv om kvindeundertrykkelse og racisme stadig eksisterede, så var mange mennesker opmærksomme på problemerne og ønskede, at de blev løst.
Øget diskrimination
I stedet valgte højrefløjen en taktik, der skulle påvise, at forsøgene på at afskaffe diskrimination i virkeligheden øgede diskriminationen. For eksempel er der blevet argumenterer for, at kvoteordninger for etniske minoriteter ville øge racismen i stedet for at afskaffe den. Indholdet i dette argument er, at det er antallet af etniske minoriteter, som skaber problemerne, ikke den rodfæstede racisme i samfundet. På den baggrund kunne man altså “løse” problemerne ved simpelt hen at udelukke kvinder og etniske minoriteter.
Det er den samme type argumentation, som Ebbe Lundgaard anvender: I stedet for at finde en rationel måde at integrere tørklædebærende muslimer på, så ønsker han at holde dem langt væk.
Angrebene på politisk korrekthed repræsenterer derfor et angreb på bl.a. kvinders og etniske minoriteters rettigheder. Ligeledes repræsenterer privatiseringstilhængerne et angreb på den generelle sociale velfærd.
Det er karakteristisk, at mange af dem, som tager del i kritikken af politisk korrekthed, overser, hvor meget det krævede af 70’ernes bevægelser at kæmpe for bl.a. kvinders rettigheder. Men rettigheder som ligeløn, abort, etnisk ligestilling osv. er ikke naturgivne – de må forsvares. Derfor må angrebene på politisk korrekthed afvises – ikke for at forsvare ‘traditionalisme’, men for at forsvare undertryktes rettigheder.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe