Socialistisk Arbejderavis
Nr. 176 – Oktober 1999 – side 3
Socialistisk Arbejderavis mener
Det kræver kamp at stoppe privatiseringer og udliciteringer
Det danske velfærdssystem er for dyrt, den offentlige sektor er for ineffektiv og ældrebomben truer. Dette er politikernes argumenter for at skære ned i velfærden og udlicitere og privatisere offentlige opgaver. Senest planen om at privatisere Post Danmark, fordi EU kræver det.
Borgmestre over hele landet snakker om, at der skal være mere udlicitering af offentlige opgaver.
Det er ikke kun de borgerlige politikere, der argumenterer for udlicitering. Det er også blevet stueren socialdemokratisk politik. Men også SF's borgmester i Vejle har flere gange argumenteret for udlicitering og privatisering.
Modstandere mod denne linie i SF og Socialdemokratiet bliver omtalt som beton-socialister, fordi de ikke er åbne for fornyelse.
Private skal tjene penge
Men socialister er konsekvente modstandere af udlicitering og privatisering, ikke fordi vi er imod fornyelse (tværtimod), men fordi den afgørende forskel på den offenlige og den private sektor er, at i private virksomheder foregår al produktion med det ene mål at score profit til virksomhedens aktionærer.
For at skaffe dette overskud skal der skæres et sted. Det betyder altid forringede løn- og arbejdsvilkår for de ansatte, nedsat service og kvalitet, højere ar-bejdstempo og som regel fyringer.
Der findes ingen dokumentation for, at udlicitering og privatisering giver flere penge i statskassen på længere sigt.
Giver ikke større produktivitet
En britisk undersøgelse viser, at produktiviteten, og dermed værditilvæksten, kun øges i en periode lige før og lige efter privatiseringen/udliciteringen.
På sigt vil produktiviteten stagnere eller falde, og dermed gives der hverken liv til den øvrige industri, eller nye arbejdspladser. Det hører også med til historien, at det overskud der måtte komme, ikke kommer almindelige borgere til gode, men ryger direkte i aktionærernes lommer.
Den samme undersøgelse slår også fast, at den private sektor hverken er mere eller mindre effektiv end den offentlige sektor.
I privatiseringernes højborg, Farum kommune, med Peter Brixtofte i spidsen, ser vi nu bagsiden af privatiseringer. Efter at kommunen udliciterede et ar-bejdshold, viste det sig, at mange arbejdsopgaver ikke blev løst, som f.eks. at rydde sne på kommunens genbrugsplads.
Dette havde arbejdsholdet tidligere taget sig af, fordi de holdt til i nabobygningen. Efter udliciteringen kostede det hundredetusinder af ekstra kroner i overtidsbetaling at få ryddet pladsen for sne. I Farum kommune fik man 25% færre ydelser ud af ekstra omkostninger på en million kroner, da arbejdsholdet blev udliciteret.
Det, at Socialdemokratiet er så liderlige efter at gøre knæfald for markedsøkonomien er ikke enestående for Danmark.
Det er en tendens i hele Europa. I Tyskland har den socialdemokratiske forbundskansler Schrø-der fået en på snotten under en række delstatsvalg for nylig. Den tyske befolkning er dybt skuffet over, at regeringen ikke holder sine valgløfter om sociale reformer og forbedringer, men hellere vil skære i velfærden samtidig med, at erhvervslivet får store skattelettelser. (se art. side 4)
Angst for ny verdenskrise
Ønsket om at udlicitere og privatisere kommer ovenpå en periode med økonomisk ustabilitet. I 1998 blev verdensøkonomien ramt af en alvorlig krise og kapitalisternes frygt for, at denne krise skal slå igennem for alvor, tvinger dem til at finde nye områder, hvor de kan hente profit.
På den måde kan de måske udsætte det store krak.
Og det er netop for at tækkes det danske erhvervsliv, at Lykketoft og co. er så ivrige efter at sælge ud af de offentlige opgaver.
Men privatisering og udlicitering er reelt det samme som at tisse i bukserne for at holde varmen. Marx skrev for 150 år siden, at kapitalismens kriser kommer med jævne mellemrum. Det har indtil nu vist sig at stemme overens med virkeligheden, og ingenting tyder på, at vi nu vil få en undtagelse.
Modstand mod privatisering og udlicitering er helt centralt i kampen for bedre velfærd, højere løn og bedre arbejdsvilkår.
RiBus-chaufførerne i Esbjerg var blandt de første til at tage denne kamp, og selv om de ikke vandt, har vi sidenhen set adskillige kampe, hvor arbejdere har nedlagt arbejdet i protest mod planlagt privatisering.
Det er afgørende, at diskussionen bliver rejst på de enkelte arbejdspladser og i de forskellige fagforeninger. Det eneste, der kan konkurrere med erhvervslivets pres på politikerne, er arbejdernes kamp nedefra.
Billedtekst:
Servicemedarbejderne på hospitalerne i Frederiksborg Amt demonstrerer mod privatiseringsplaner.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed