Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 176 – Oktober 1999 – side 3

50.000 kroner til Socialistisk Arbejderavis

Vi ønsker at fortsætte med at udgive Socialistisk Arbejderavis – og vi ønsker hele tiden at gøre den bedre og mere aktuel. For at gøre det har vi brug for penge. Derfor har vi startet en indsamlingskampagne. Målet er 50.000 kroner, som vi vil samle ind blandt vore læsere, abonnenter og sympatisører.

Vi modtager ikke stor offentlig støtte eller har store private sponsorer i ryggen og derfor er vi afhængig af den støtte, vi kan hente blandt vores sympatisører. Vi kan ikke som chefredaktøren på Berlingske Tidende bare tage telefonen og ringe til A.P. Møller, hvis der er lavvande i kassen, og så skriver han en check på et par millioner. Socialistisk Arbejderavis er jo ikke A.P. Møllers eller andre kapitalisters propagandaorgan.

Graden af ytringsfrihed er, som alle andre former for frihed i dette samfund, afhængig af hvilken klasse, du tilhører og hvor mange penge, du har på bankbogen.

Vi forsøger med Socialisk Arbejder Avis  at producere en avis, der fortæller de ting, som man ikke kan læse i de borgerlige medier. Vi forsøger at skabe sammenhænge og give folk nogle svar på hvordan, man kan forandre verden.

Socialistisk Arbejder Avis er den avis, der konsekvent står på de undertryktes side – og giver argumenterne imod imperialisme og krig – imod sult og fattigdom – imod racisme og nazisme.

Og vi er samtidig også den avis, der konsekvent støtter kampene for forbedringer og solidaritet. Vi rejser støtten til strejkende arbejdere, til studerende, der slås for bedre uddannelse. Vi skriver om kampen mod dårlige overenskomster og protester mod nedskæringer.

Det er vigtigt, at der er en sådan avis som modvægt til den borgerlige presse – og derfor har vi brug for økonomisk støtte.

Støttebidrag modtages på giro nr: 6410243

Flere artikler fra nr. 176

Flere numre fra 1999

Siden er vist 1387 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside