Socialistisk Arbejderavis
Nr. 176 – Oktober 1999 – side 6
Ny LO/DA-aftale
Nedsmeltning af polerne
Ole Mølholm Jensen
100 år efter at Hovedaftalen blev indgået mellem LO og DA ved Septemberforliget i 1899, har LO og DA i ret ubemærkethed indgået en såkaldt “klimaaftale”. Aftalens hovedsigte er at gøre det langt svære at komme ud i overenskomststrejke.
Klimaaftalen ligger helt i forlængelse af de aftaler, LO og DA har indgået gennem de sidste 100 år. Samtidig placerer aftalen LO og DA centralt som “ansvarlige” forhandlingspartnere for regeringen i udformningen af den økonomiske politik.
Aftalens hovedpunkter er: Mere central koordinering af overenskomstforløbene. LO og DA skal afstemme forventningerne bedre til det mulige overenskomstresultat blandt arbejdere og arbejdsgivere. LO og DA vil lave fælles præsentation af de indgåede aftaler. Endelig vil LO og DA have forligsmandslovens 3 dages regel forlænget til 5 dage, for at give forligsmandsinstitutionen flere dage til at udsætte overenskomststrejker.
Kontrol
Hvorfor denne nye aftale, der minimerer muligheden for konflikt? Det er ikke for at markere 100 års dagen for Septemberforliget, men derimod en direkte konsekvens af overenskomststrejken sidste år for den 6. ferieuge.
Hverken LO eller DA ønsker en gentagelse ved de kommende overenskomstforhandlinger. De er bange for de klare forventninger, der er i arbejderklassen om, at den 6 ferieuge gennemføres næste gang. Desuden er LO og DA bange for, at de ikke kan styre arbejderklassens lønkrav i takt med at flere er kommet i arbejde. Formålet med aftalen er derfor ret enkel, nemlig at arbejderklassens krav skal holdes nede og samtidig skal forventningerne neddæmpes i forhold til hvad, overenskomstforhandlingerne kan give i løn og ferie.
For det centrale fagbureaukrati i LO opleves aftalen som en klar sejr. LO ser nu igen sig selv placeret centralt i forhandlingerne med DA og regeringen. LO har op gennem 90’erne kæmpet for at opnå den position. Ved de sidste overenskomstforhandlinger var det LO, der pegede på nødvendigheden i at få etableret de såkaldte trepartsdrøftelser mellem LO, DA og regeringen. Det er også i det lys LOs seneste velfærdsudspil skal ses, de ønsker at markere sig som en ansvarlig garant for udviklingen af samfundet generelt.
Udsalg
For at vise deres gode vilje solgte LO et år af dagpengeperioden til gengæld for yderligere tvangsaktivering af alle ledige. En dårlig løsning for arbejderklassen, men en sejr for LO bureaukraterne, der fik genetableret trepartsdrøftelserne.
Klimaaftalen skal ses i den sammenhæng, da den sikrer LO større kontrol ved at gøre det sværere for arbejderklassen at starte en strejke mod et elendigt forhandlingsresultat.
Klimaaftalen ligner til forveksling det initiativ, der blev taget af LO og DA efter overenskomststrejken i 1985, hvor en million arbejdere var ude i strejke. I årene efter rykkede LO og DA tættere sammen i fælles bestræbelser på at undgå en gentagelse. De indgik 3 årige overenskomster, gav lidt i lønposen, men forsøgte samtidig at opnå fælles løsninger med den borgerlige Schlüterregering.
LO-bosserne hytter egne interesser, de er mere opsatte på overfor arbejdsgiverne og regeringen at fastholde deres egen position som centrale forhandlere, end de bekymrer sig om arbejderklassens krav og vilkår. Konklusionen er enkel: Skal der mere i lønningsposen næste gang og skal den 6. ferieuge igennem, så sker det ikke med hjælp fra LO-toppen, men kun gennem en kamp mod arbejdsgiverne og mod LO-toppens forsøg på at sælge ud af kravene.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed