Socialistisk Arbejderavis
Nr. 176 – Oktober 1999 – side 8
Niels Bohr på Betty Nansen-teatret
Forskning, etik og magtpolitik
Margit Johansen
Da videnskabsmanden Niels Bohr i 1943 flygtede fra Danmark blev han fløjet til USA og blev et centralt medlem af Los Alamos temaet, der under 2. verdenskrig udviklede atombomben i USA.
Atombomben blev brugt over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki for at vise Sovjet, at de kom ind på en anden plads når det gjaldt våbenteknologi.
Samtidig viste amerikanerne, at de var villig til at bruge selv de mest grufulde våben for at sikre egne interesser.
I spidsen for nazisternes kernevåbenprogram stod Werner Heisenberg. Han var elev af Bohr og en meget anset fysiker og ikke-nazist.
Mødet i København
Heisenberg kom til København i 1941 for at møde Bohr. Det blev et kort møde, som for altid ødelagde deres ellers nære venskab.
Der er kommet mange gæt på, hvad Heisenberg ville tale med Bohr om, da de to mænd ikke selv har omtalt mødets indhold.
Det er dette møde, der er rammen om stykket “København”, som har haft premiere på Betty Nansen Teatret i København.
I stykket fremlægges flere versioner af mødet mellem Heisenberg og Bohr.
Ville Heisenberg spionere og finde ud af, hvor langt USA var nået? Ville han advare Bohr om, hvor langt det tyske program var nået? Eller tilbød han Bohr, der var halvt jødisk, personlig beskyttelse mod at få hjælp til videnskabelige problemer?
Flere har peget på, at Heisenbergs formål var at diskutere atomvåben-problematikken og dermed det etiske dilemma han og alle andre videnskabsmænd står i, nemlig at forskningsresultater bruges til formål, man ikke bifalder eller som man tager afstand fra.
Skal man forhindre sådanne resultater i at komme frem, forsinke dem eller forvanske dem? Med f.eks. den teknologiske, bioteknologiske og medicinske udvikling vi har i dag, er sådanne etiske overvejelser mindst lige aktuelle.
Usikkerheds-relationen
I 1927 fremlagde Heisenberg princippet om usikkerhedsrelationen omkring partikler. Jo mere præcist man definerer, beskriver og måler på en variabel, f.eks. farten, jo mindre præcist kan relaterede variabler måles, f.eks. positionen.
Samtalen mellem Bohr og Heisenberg sættes op som et eksperiment, hvor hver version af deres samtale undersøger og sporer det, som fulgte.
Også her oplever vi, at når et element sættes i fokus og klarlægges træder andre elementer ind i skyggen og bliver uklare.
Ny version, nyt forsøg og det, der før syntes klart er nu dunkelt. Kvantemekanikken afprøves som en videnskab, der også kan beskrive menneskelige relationer og aktivitet.
Mellem fysik og etik
Usikkerheden om Heisenbergs ærinde ved besøget hos Bohr under krigen løses ikke i stykket.
Men som stykkets tekstforfatter Michael Frayn påpeger, så er usikkerhed og begrænsninger i det, der er muligt at observere, også noget vi er oppe imod i den menneskelige og sociale verden.
“København” rejser nogle vigtige spørgsmål, se stykket!
Billedtekst:
Den danske videnskabsmand Niels Bohr var førende i udviklingen af amerikanske atomvåben.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed