Socialistisk Arbejderavis
Nr. 176 – Oktober 1999 – side 8
På kanten
Tavshed er guld
Anders Schou
“Jeg vil også køre et firma i sænk, og jeg vil gøre det billigt!” Superfos-chefen Per Højland bankede firmaets aktier ned i kurs 70, derefter forsøgte han at forpurre, at amerikanske Ashland købte aktierne til kurs 160, og nu får han op mod 20 mill. for at holde kæft med, hvordan og hvorfor han kvajede sig så meget.
Jeg vil gøre det samme for det halve.
Erhvervslivets forklaring
Men erhvervslivets omvandrende undskyldninger, Handelshøjskolernes lærde hoveder har et svar parat: Topchefer har brug for en særlig tryghed, for de kan få svært ved at finde et nyt arbejde, hvis de har dummet sig på det gamle.
Så er det lige som man tænker, at det problem står de ikke helt alene med her i verden. Vi andre har bare en tryghed, som hedder dagpenge, tvangsaktivering – og sidst og mindst – bistandshjælp, hvis det går galt.
Chefernes sociale netværk
Men topchefer har faktisk et solidt socialt netværk, som gør det let for dem at få endnu et højtlønnet job. Højland har for eksempel andre jobs, han er bestyrelsesformand for BG-bank og bestyrelsesmedlem i Danisco, så mon ikke der er hjælp at hente hos de venner, som sidder både her og der i andre direktioner og bestyrelser. Ellers vil hjælpen sikkert komme fra VL-gruppe 31, som bla. rummer A.P. Møller og skibsrederen Jess Søderberg, eller fra golfvennen Munk Rasmussen, Nykredits topdirektør.
Højland lever bestemt ikke et mere usikkert liv end os andre, men han ved noget, som vi ikke ved. Topfolk i Superfos’ bestyrelse har sikkert nogle festlige skeletter gemt i skabet, og Højland får millionerne for at holde lågen lukket.
Information om det erhvervsliv som skalter og valter med samfundets ressourcer er åbenbart roden til alt ondt i et moderne demokrati.
5 mio. for at ruinere Hafnia
Den krakkede forsikringskoncern Hafnia’s sidste chef Per Willum Hansen fik godt 5 mill. kr. for at køre det selskab ud over afgrunden, men han snakkede. Pengekassen blev smækket i, og han kører stadig en retssag for at få pengene udbetalt. Private småinvestorer har netop vundet en retssag mod den Danske Bank, som lavede et smukt og lovende børs-prospekt for en virksomhed, der stod med halvandet ben i graven.
LD og ATP’s tavshed
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og ATP-fonden er nu presset til også at rejse erstatningskrav, selv om meget tyder på, at top-cheferne herfra også havde en finger med i lotto-spillet, da prospektet blev lavet.
Det kunne blive et par meget sigende retssager, men de bliver nok ikke til noget, fordi LD og ATP-fonden – meget bekvemt – har rejst sagerne efter den normale forældelsesfrist på fem år.
Jo, tavshed er guld.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed