Socialistisk Arbejderavis
Nr. 176 – Oktober 1999 – side 11
Langeland
Anti-nazistisk demonstration
Tania Maria Juhl
Lørdag den 25.9 fandt der en demonstration sted i Humble på Langeland mod nazigruppen “Blood & Honour”.
Vi der deltog ved, hvor vigtigt det er at demonstrere mod nazisterne, lige så snart de forsøger at etablere sig et sted eller forsøger at marchere.
Vi var 300-400 mennesker fra hele landet, gamle som unge, der mødtes på parkeringspladsen i Humble for i samlet flok at marchere til nazisternes borg, der ligger en kilometer derfra. Beboerne fulgte interesserede med fra sidelinien eller deltog i marchen, og en lokal taler sagde: “Jeg takker jer på vegne af beboerne på Langeland.”
Demonstrationen forløb fredeligt med taler og sange, især “Kringsatt av fiender” var populær. Politiet var mødt op i fuld udrustning og havde lavet barrikade et stykke før huset, men eftersom stemningen var anti-voldelig, havde de ikke så meget at lave.
Desuden havde nazisterne, der havde proklameret moddemonstration, stukket halen mellem benene og var taget til Sjælland.
Billedtekst:
Gang på gang er nazisterne blevet mødt med mod-demonstrationer – og det nytter!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe