Socialistisk Arbejderavis
Nr. 176 – Oktober 1999 – side 12
Nej til skjult brugerbetaling
Gratis uddannelse til alle
Steffen Juhl Christensen
Køb dig til en moderne studentereksamen, synes parolen at være på flere og flere gymnasier. Køb en dyr PC‘er eller du kan ikke være med på vognen, lyder det blandt andet på Holstebro gymnasium.
Der er mere og mere brugertaling på gymnasiet, til trods for at velfærdssamfundets manifest indeholder gratis uddannelse for alle.
Det synes som om tidssvarende og kompetent uddannelse til alle, uanset økonomiske formåen, er ved at blive gjort til en illusion gennem en voksende, skjult brugerbetaling.
For tro det eller ej, brugerbetaling er på vej i dagens Danmark. Fx: på Holstebro gymnasium har der i en periode på fire årgange været eksperimenteret med såkaldte IT-klasser.
I de første år forgik det på den måde, at tilfældige elever blev tilbudt at komme i en sådan IT- klasse. I år blev alle projekt-elever så tilbudt at komme i IT-klasser. Det kunne jo være meget godt, hvis ikke lige at man selv – eller ens forældre – skulle betale. Beløbet er 10.000kr., som man månedsvis betaler af på – rentefrit, hvor generøst.
Jeg talte med en elev fra IT-klassen fra i år, han var glad for at være i den klasse, for som han sagde: “Jobsene i fremtiden kræver, at man kan bruge en computer. Med andre ord gør det mig mere kompetent. Det er heller ikke nogen hemmelighed at min far betaler.” Men ikke alle har en far, der bare kan betale.
For hvad der også er interessant er, hvad en ældre dame sagde til mig, da vi talte om den nye selvfinansiering af computere i skolerne. Hun sagde, at hun var glad for, at hendes børn var færdige i gymnasiet, så hun og hendes familie ikke stod med det problem, for det havde de da ikke råd til.
Hvem har råd – kun de rige
... OG hvem har råd, de rige, det er en selvfølge, men er det kun de riges børn, der kan få de bedste og mest moderne studentereksamener? Er det kun de riges børn, som fremover kan få den studentereksamen, de gerne vil ha’?
Men det er ikke nok med brugerbetaling på PC’ere. Er man som jeg matematiker, skal man have en TI85 lommeregner til ca. 800 kr, som pensum er baseret på. Et godt værktøj, sandt nok, men dyrt.
Desuden er der udgifter til ordbøger, hvis man da ikke via piratkopiering anskaffer sig en elektronisk ordbog til hjemmecomputeren.Det er endnu små 1000 kr. Så kommer udgifter til papir, mapper, blyanter og den slags. Alt i alt en række udgifter som for mange er et problem.
Men SU’en slår ikke til, hvis man er under 18, for der kan man slet ikke få SU. Men heller ikke for de, der kan får SU rækker den langt, især ikke hvis man er udeboende og har udgifter til mad, husleje m.m..
Er det i orden, at vores samfund er styret af penge og udvikler sig endnu mere i en retning af, at vi kun kan få det som vores banksaldo tillader også uddannelsesmæssigt? Nej det er det ikke. Vi skal alle have mulighed for at tage den uddannelse vi ønsker, uden brugerbetaling og med en SU, der er til at leve af så vi ikke behøver at arbejde samtidig. Dobbeltarbejde for studerende og elever skal afskaffes.
Der kan gøres noget ved det, du kan bakke op om ‘NU ER DET NOK’-bevægelsens aktiviteter, for kun gennem store demonstrationer, undervisningsboykot og andre aktioner fra elevers og studerendes side, kan vi forbedre uddannelses forholdene.
Og få lærerne med, også deres arbejdsvilkår forringes. Elever og lærere samme kamp.
Den 22. september lavede nogle NU ER DET NOK-aktivister i Århus en lille aktion.
På et kæmpe-stillads lige over for rådhuset satte de et banner op med parolen NU ER DET NOK
Det var en opvarmning til demonstrationerne d. 5 oktober i forbindelse med folketingets åbning.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed