Socialistisk Arbejderavis
Nr. 177 – November 1999 – side 2
Aktivering er problemet
Joan Hansen
Med socialrådmand i Århus, Lis Særkjærs, forslag om, at bistandsklienter i 3 år får regulært arbejde med løn, er debatten igen rejst om, i hvilket omfang arbejdsgiverne skal fodres med gratis arbejdskraft.
Debatten drejer sig også om, hvorvidt den svageste gruppe af ledige, som forslaget retter sig mod, alene har behov for arbejde for at ændre deres livs- og arbejdssituation.
Der er flere problemer med forslaget. Som så mange andre aktiveringstilbud, hvor folk gennem en periode ansættes i løntilskudsjob/puljejob og lignende, er det med til, at folk, der er ansat på ordinære overenskomstmæssige vilkår afskediges for at blive erstattet af ledige bistandsklienter eller a-kasse-medlemmer, som får deres løn finansieret af det offentlige.
Slaver
Desuden negligerer forslaget det faktum. at mange mennesker har problemer, hvor arbejde så langt fra er tilstrækkeligt til at løse deres problemer.
Arbejdsløshed er et stort problem, men aktivering er ikke den medicin, der kan afhjælpe problemet. Aktivering er en del af selve problemet. Siden arbejdsløsheden for alvor eksploderede i 70erne, har der været en række tiltag, for at de ledige igen skulle komme i arbejde.
I starten af 70erne skete det mest via løntilskudsjob for de ledige. Uanset om de kom fra bistandskontoret eller fra a-kassen, fik de arbejde på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.
Gennem årene blev denne type “aktivering” erstattet af tilbud, hvor folk alene kom til at arbejde på diverse ledighedsydelser, som alle havde det til fælles, at de lå langt under de overenskomstmæssige vilkår.
I dag tilbydes bistandsklienter under 25 år jobs på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked, hvor de må affinde sig med en løn på helt ned til 31 kr. i timen!
Bistandsklienter over 25 år tvinges til at arbejde for deres kontanthjælp og et beløb på 10,50 kr. i timen. Som om det ikke er fornedrende nok, må mange aktiverede opleve at blive ugleset, fordi de erstatter folk i almindelige jobs. Mange oplever også, at blive sat til at lave det mest ensformige eller trælse arbejde.
Frem for aktivering på slave-lignende vilkår, er vejen frem til fuld beskæftigelse nedsættelse af arbejdstiden og opnormering i den offentlige sektor.
Det er et krav, der kan samle arbejderklassen i en fælles og solidarisk kamp om arbejde til alle på overenskomstmæssige vilkår.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed