Socialistisk Arbejderavis
Nr. 177 – November 1999 – side 7
Marxisme i hverdagen
Statskapitalisme
Martin B. Johansen
Da regimerne i Østeuropa og Sovjet faldt i årene 1989-91, var det ikke socialismen, der led nederlag, men en variant af kapitalismen, nemlig statskapitalisme.
Baggrunden for at kalde disse samfund statskapitalistiske i stedet for socialistiske skal søges i udviklingen efter den russiske revolution i 1917.
De bolsjevikiske ledere med Lenin og Trotskij i spidsen vidste, at revolutionen ikke kunne overleve uden revolutioner i store industrilande som Tyskland og Frankrig. Dette var betingelsen for, at revolutionen ville sprede sig og blive en verdensrevolution. Men selv om der var store opstande i Europa efter første verdenskrig, så endte de alle i nederlag for arbejderklassen.
Blodig borgerkrig
Samtidig blev Rusland efter revolutionen kastet ud i en årelang, blodig borgerkrig, hvor mange europæiske lande intervenerede kraftigt på kontrarevolutionens side.
Det betød, at selv om den unge sovjetstat vandt krigen, så havde omkostningerne været enorme: Millioner af arbejdere var blevet dræbt, industrien lå i ruiner, og bolsjevikpartiet var ved at blive forvandlet til et parti af bureaukrater.
En arbejderrevolution i f.eks. Tyskland kunne have vendt denne udvikling, men da den ikke fandt sted, begyndte partibureaukrater med Stalin i spidsen at formulere en politik, som var den stik modsatte af Lenins og Trotskijs. Med udgangspunkt i Stalins teori om “socialisme i ét land” skulle der nu satses udelukkende på opbygning al Sovjets egen industri og militær. Det var en teori, som tiltalte revolutionstrætte bureaukrater i statsapparatet, men som fik katastrofale konsekvenser for de russiske arbejdere og bønder.
Som konsekvens at, at Sovjet ikke længere ville forsvare sig ved at opfordre til international revolution, blev landet kastet ud i en benhård militær og økonomisk konkurrence på verdensplan. Regimet var tvunget til at opbygge industri og et militær, der kunne matche Vestens. Det betød, at den grundlæggende drivkraft i systemet blev den samme som i Vesten, nemlig at skabe størst muligt overskud i produktionen, som kunne geninvesteres for at nå op på side med konkurrenterne.
Fra socialisme til kapitalisme
Derfor forvandlede Sovjet sig under Stalin fra at være et socialistisk til et kapitalistisk samfund. Den eneste forskel i forhold til traditionel kapitalisme var, at al industri var koncentreret i statsapparatet.
Grunden til den stærke statsstyring var, at det var den eneste måde, hvorpå bureaukratiet kunne gennemtvinge en hurtig industrialisering. Arbejdere og bønder blev frataget enhver form for kontrol over samfundsudviklingen. Der blev indført arbejdspas, store vej- og jernbaneprojekter blev udført af slavearbejdere, og millioner af bønder blev tvunget ind i kollektivbrug.
Desuden blev der slået hårdt ned på enhver form for opposition. En del arbejdere, især dem der havde deltaget i 1917-revolutionen, var imod Stalins politik, og derfor gennemførte Stalin store udrensninger i kommunistpartiet. De kulminerede i Moskva-processerne i midten af 1930erne, hvor alle de gamle bolsjevikledere, på nær Stalin, blev slået ihjel.
Stalins kontrarevolution betød, at produktionen af forbrugsvarer faldt kraftigt i forhold til produktionen af maskiner og våben. Selv om det i 1950erne lykkedes at opbygge et militær, der kunne måle sig med USA, så var det på baggrund af en meget svagere økonomi – Sovjets økonomiske output var aldrig mere end cirka halvdelen af USA's. Og det var den ulighed, som i længden undergravede statskapitalismen og sendte den i graven for ti år siden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe