Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 178 – December 1999 – side 5

Huller i tænderne – og i forskningen

Bo Larsen

Den såkaldte Dandy-sag har på det seneste været med til at sætte dagsordenen i forskningsdebatten – og med rette.

Tyggegummifabrikanten Dandy nedlagde forbud mod at publicere en kritisk rapport, de selv havde finansieret, lavet af to forskere ved Århus Universitet. Dermed blev der sat kraftigt spørgsmålstegn ved den frie forskning, eller mangel på samme, på universiteterne.

Hvis sagen skulle have undgået nogens opmærksomhed følger her et kort resume. Affæren starter, da de to forskere bliver nægtet tilladelse til at offentliggøre deres resultater, selv om den frie forskning er en af universitetets kæpheste.

Rektor støtter Dandy

Universitetets rektor, Henning Lehmann mener, at Dandy har retten på deres side og nægter at forsvare de to forskere. Der bliver iværksat en underskriftsindsamling blandt universitetets ansatte, som kræver rektors afgang. Men lige lidt hjælper det. Rektor trækker sagen i langdrag, studenterne kan ikke mobilisere modstand, og de ansatte har ikke den opbakning, der er nødvendig i en sag som denne.

Sagen kan tjene som et fremragende eksempel på, hvordan det går, når det private erhvervsliv blander sig i den frie forskning. Så sandheden er ilde hørt, og hvis resultaterne på nogen måde går imod kapitalens interesser, skal den ikke frem i lyset.

Således også med Dandy-rapporten, som beviste, at V6-tyggegummi ikke virker mod huller i tænderne, som det ellers påstås i reklamerne.

Sponsorforskning

Staten er for en stor del skyld i denne udvikling. Gennem flere år er der skåret i forskerstøtten, og ministeriet har opfordret til at søge private sponsorer. Den frie statsfinansierede forskning viger for erhvervslivets interesser.

Dette resulterer i sager som Dandy-sagen, hvor erhvervslivet bestemmer, ikke alene hvad der bliver forsket i, men også hvad resultatet er.

Studerende på universitetet har ikke meget at skulle have sagt i de ledende organer, og det er ikke lykkedes for de studerendes råd at komme med en klar holdning til sagen, bl.a. på grund af det bureaukratiske system, hvor de store ideer og visioner tit bliver til tomme ord.

Den kraft, der kan lave om på dette, er ansatte og studerende på universiteterne. De må rejse kravet om statslig finansiering og fri forskning.

Flere artikler fra nr. 178

Flere numre fra 1999

Se flere artikler om emnet:
Uddannelse
Sygdom/sundhed

Se flere artikler af forfatter:
Bo Larsen

Siden er vist 2201 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside