Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 179 – Januar 2000 – side 8

Film: “Da-dag”

Udogmatisk dogme

Christina Munk

De fire dogmebrødre – Vinterberg, Kragh Jacobsen, Levring og Von Trier – har lavet et nyt projekt. Det foregik nytårsaften, vel for at være årets sidste film.

Værket hedder D-Dag. Og den grundlæggende idé bag er at sprænge grænserne for måden at lave film og tv på.

Hver instruktør havde sin person, med en historie, og hver person havde sin egen kanal. Så på den måde kunne tilskueren selv være herre over, hvilken film hun ville se. De fire personer var alle en del af den samme historie. Det var så instruktørernes opgave at kæde historierne sammen til en helhed.
Projektet foregik forskudt live, dvs. at filmen blev til imens publikum så den, men blev dog først vist dagen efter.

Historien foregik i København på Grand Hotel, og de fire personer skulle begå et røveri. Projektet udfordrer normerne for, hvordan man normalt laver film og tv. For det første er det usædvanligt, at der er fire instruktører bag et værk. For det andet er muligheden for at redigere og rette fejl i optagelserne ikke til stede. På den måde fraskriver instruktørerne sig den sædvanlige kontrol over værket. Ud af projektets begrænsninger skabes en ægthed og autenticitet, som ikke findes i film og tv, der laves på den ordinære måde. Man kan sige, at D-Dag er en videreførelse af dogmeprojektet på den måde, at der nu bliver eksperimenteret med to medier og endda på samme tid.

En film bliver lavet på en meget usædvanlig måde, og seeren har muligheden for at vælge hvilken film han vil se, og på hvilken måde han ønsker at se den.

Flere artikler fra nr. 179

Flere numre fra 2000

Se flere artikler af forfatter:
Christina Munk

Siden er vist 1628 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside