Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 179 – Januar 2000 – side 10

Ikadan, Ikast

SiD vandt sympatien – og overenskomsten

Peter Kjær

Ansatte ved virksomheden Ikadan Plast A/S i Ikast har i over et år kæmpet for retten til at tegne overenskomst med SiD frem for med den kristne fagforening.

Den gule fagforening havde, første gang nogensinde, bevæget sig ud i den irkelige verden og havde varslet en storstilet sympatidemonstration for den blokaderamte Ikast-virksomhed Ikadan den 9. december.

Resultatet blev ikke en manifestation af den kristelige fagforenings opbakning i befolkningen, men et tydeligt bevis på en stor kampvilje hos SiD’erne i hele landet, en vilje for gennem arbejdskampe, at opretholde og videreudvikle et solidarisk arbejdsmarked!

På få dage havde SiD samlet 300 SiD’ere fra hele landet og med omkring 100 faner, blev Ikadan omringet af en sand “fanemur”. Et syn som de cirka 250 sympatidemonstranter ikke foreløbigt vil glemme og vil huske som en stor sejr.

På opfordring af SiDerne fra Esbjerg fulgte blokadevagterne og de opmødte SiD’ere fakkeltoget ind til Ikast Torv, hvor der nu var samlet 1000 mennesker. De lokale pamperes taler blev mødt med piften og arbejdersange.

Alt dette, plus den fortsatte blokade af Ikadan, resulterede i, at virksomheden d. 7/1 blev tvunget til at tegne overenskomst med SiD.

Flere artikler fra nr. 179

Flere numre fra 2000

Se flere artikler af forfatter:
Peter Kjær

Siden er vist 1736 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside