Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 179 – Januar 2000 – side 12

Magtskifte i Kreml – men samme politik

Niels Henrik Jespersen

Da Boris Jeltsin nytårsaftensdag forlod sit embede og lod posten gå videre til ministerpræsident Putin, skrev Politiken “En demokratisk politikers exit” samt fremhævede, at for første gang i russisk historie, skete et magtskifte uden magtanvendelse.

Der er dog ikke sket noget magtskifte; Putin tilhører den samme magtfulde klike som Jeltsin, han støtter den økonomiske liberalisering, og han har blod op til albuerne fra krigen i Tjetjenien.

Jeltsin er heller ikke den demokrat, vestlige ledere gerne ville gøre ham til. Jeltsin var en opportunist og kunne vende enhver situation til egen fordel. Han var medlem af det kommunistiske partis politbureau, men da det statskapitalistiske russiske system kom i krise, skiftede han hest og gik ind for afskaffelsen af det kommunistiske partis enevældige magt over statsapparatet. Senere gav han sig selv som præsident næsten enevældig magt.

Jeltsin gennemførte de katastrofale privatiseringer, der har skabt massiv arbejdsløshed og fattigdom, og som har ødelagt produktionen, mens en korrupt elite af præsidentens venner og familie, har beriget sig skamløst på omvæltningerne.

Den almindelige arbejder har ikke fået meget ud af Jeltsins overgang til markedsøkonomi. I følge FN er indkomsten for de rigeste 20% 11 gange så høj, som indkomsten for de fattigste 20%.

Jeltsin gik af for at sikre at hans kronprins Putin kan vinde præsidentvalget den 26. marts.

Putins første handling som præsident var at udstede et dekret, der beskytter Jeltsins familie mod enhver sigtelse for korruption – det siger alt om Ruslands nye “demokrati”.

Flere artikler fra nr. 179

Flere numre fra 2000

Se flere artikler af forfatter:
Niels Henrik Jespersen

Siden er vist 1482 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside