Socialistisk Arbejderavis
Nr. 179 – Januar 2000 – side 14
Millenium-tillæg
Kapitalismens hærgen
Poul Erik Kristensen
En FN-rapport fra 1997 viser, at fattigdommen er vokset siden midten af 1980’erne. I dag har 1,3 mia. mennesker mindre end 10 kr. om dagen at leve for.
![[ Sultne børn ]](../saa/179/kaph.jpg)
På trods af at fattigdommen er stigende, gør de rige intet for at hjælpe.
I såvel Afrika og Latinamerika er fattigdommen vokset. Hertil kommer, at det økonomiske krak i Sydøstasien sidste år kastede millioner af mennesker ud i ekstrem fattigdom.
- Hvert minut dør 13 mennesker af sult, 850 millioner lever i konstant hungersnød. Hvert tredje barn i ulandene oplever ikke deres fem års fødselsdag.
- Af de 4,4 mia. indbyggere i ulandene mangler 60% adgang til basale sanitære forhold. 28% mangler rent drikkevand og en fjerdedel mangler bolig.
- En femtedel har ikke adgang til et moderne sundhedsvæsen, i landene syd for Sahara er det hele 40%, der ikke kan få hjælp under sygdom.
Den ekstreme fattigdom og ulighed understreges af udviklingen i BNI (bruttonationalindkomsten pr. indbygger). I 1997 lå den på 125.000 kr. pr. indbygger i industrilandene, mens den var på blot 1600 kr. i de fattigste lande.
Både Afrika syd for Sahara og den sydlige del af Asien har oplevet et markant fald i BNI fra 1987 til 1997. Således var BNI for landene i det sydlige Asien på godt 2100 kr. pr. indbygger i 1997 mod ca. 5000 i 1987!!
Renter og afdrag
Samtidigt er der gennem de seneste 20 år sket en massiv overførsel af rigdom fra de fattige til de rige. Det skyldes ikke mindst den enorme gæld, som plager de fattige lande. Ulandenes gæld er mere end tredoblet gennem de seneste 15 år. Afdrag og renter på gælden gør reelt de fattigste lande fattigere og fattigere.
Ser man på hvor stor en del af landenes eksportindtægter, der går til at betale renter og afdrag, betaler de fattigste lande i Latinamerika 35,5 % af deres eksportindtægter i renter og afdrag.
I Etiopien bruges der i øjeblikket fire gange så mange penge på renter og afdrag, end der bruges på sundhed. Det sker samtidigt med, at syv millioner sulter. Etiopien står over for en katastrofe, der kan sammenlignes med hungersnøden i 1984, hvor en million sultede til døde.
Og resten af Afrika er på vej ud i den samme katastrofe. De afrikanske lande låner hvert år ca. 80 mia., men tilbagebetaler knap 95 mia. i renter og afdrag. Så alene gennem låneøkonomien forringes deres økonomi hvert år, heraf går en del til Den Internationale Valutafond, som egentlig skulle hjælpe med at udvikle de fattigste lande, men reelt gør det modsatte.
Den rige elite
Den ekstreme fattigdom hænger sammen med, at der sidder en lille kerne af ufattelige rige mennesker, i især Vesten men også i ulandene. Mennesker, der uden blusel har skrabet enorme formuer sammen på udnyttelse af andres arbejde, på salg af råstoffer eller på spekulation.
Verdens 225 rigeste har således en samlet formue på over 7000 mia.kr. Det svarer til den årlige indtægt for de fattigste 2,5 mia. mennesker i verden. For bare to år siden skulle der 358 milliardærer til at matche de fattigste 2,5 mia. mennesker. Uligheden fortsætter med at vokse. Tallene stammer UNDP’s Human Development Report 1998
Verdens tre rigeste har tilsammen flere penge end de 48 fattigste lande. På samme måde er verdenshandlen koncentreret på få virksomheders hænder. De 10 største virksomheder omsætter for 7000 milliarder kr., de har 2,4 mio. ansatte og står for 1/6 af verdenshandlen.
Som skærende kontrast til denne enorme rigdom står en ligeså ekstrem fattigdom, som er millioner af menneskers daglige vilkår.
Der er penge
FN anslår, at prisen for at sikre grundlæggende uddannelse, gode sundhedsforhold, tilstrækkelig mad, rent vand og ordentlige hygiejneforhold for alle mennesker ville være omkring 270 mia.kr om året. Pungede verdens 225 rigeste ud, ville beløbet blot udgøre sølle 4 pct. af deres formue. Eller Bill Gates kunne betale alene og stadig være milliardær.
Til sammenligning bruges der på verdensplan hvert år godt 6000 mia.kr på militæret. Samtidig er EU’s overskudslagre for korn seksdoblet i løbet af et år, så der nu er 14,4 mio. tons korn. Også overskudslagrene af oksekød og mælk stiger.
Dette viser med al tydelighed hvor syg kapitalismen er, fordi den grundlæggende dynamik er at score profit, for at klare sig i konkurrencen. Kapitalismen handler ikke om menneskers behov og hvordan disse behov bliver opfyldt bedst muligt for alle. Men det er det socialisme handler om.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed