Socialistisk Arbejderavis
Nr. 179 – Januar 2000 – side 16
Millenium-tillæg
Vietnam: Fransk og amerikansk imperialisme fik bank
Charlie Lywood
I sidste del af 1800-tallet delte de store imperialistiske lande, Frankrig, Tyskland, Portugal og England, det meste af verden mellem sig.
Milliarder blev underlagt de store kapitalistiske magter. Deres arbejdskraft blev udnyttet, råvarerne plyndret og industri og landbrug blev forhindret i at vokse.
Omvendt blev den sidste del af 1900-tallet gennemsyret af kolonibefolkningens oprør. Det skete gennem massiv civil ulydighed, som i Indien, eller gennem partisankamp. Et godt eksempel på denne kamp er vietnamesernes kamp for frigørelse.
Vietnam var fransk koloni. Efter 30 års krig mod Frankrig, vandt befrielseshæren Viet-minh i 1954.
Vietminh havde mulighed for at befri hele Vietnam, men dens leder, Ho Chi Minh, blev overtalt Kina og Rusland til at acceptere en deling af Vietnam. Vietminh fik den nordlige del, mens en vasalstat, sponsoreret af USA, blev oprettet i syd.
Men befolkningen i syd ville ikke acceptere, at stormagterne skulle bestemme deres skæbne. De genoptog oprøret i 1962.
Det skete, mens den kolde krig var på toppen, og USA ønskede ikke, at Vietnam skulle forenes under et “kommunistisk” regime.
J. F. Kennedy sendte 18.000 “militære rådgivere” til Syd-vietnam inden han blev skudt i 1963. Og Johnson, som efterfulgte Kennedy, begyndte bevidst at provokere Nord-vietnam, så han fik en undskyldning for at eskalere USA’s engagement. De begyndte at tæppebombe Nord-vietnam og de områder i syd, som støttede oprørsbevægelsen, Vietkong.
I 1967 havde USA næsten et halv million soldater i Sydvietnam. På trods af det, og det største antal bomber nogensinde, fik USA tæsk.
I januar 1968 oplevede USA deres værste mareridt. I den såkaldte Tet-offensiv angreb Vietkong alle større byer i Vietnam, inklusiv den amerikanske ambassade i Saigon. Partisanerne havde gravet underjordiske tunneller, og viste, at de var i stand til at slå til hvor som helst.
Det blev begyndelsen til enden for USAs imperialisme i Vietnam.
Ganske vist angreb USA i 1970 Kampuchea, som angiveligt havde hjulpet oprørene, og de fastholdt en massiv militær tilstedeværelse i Syd-vietnam indtil tilbagetrækningen i 1974. Men amerikanerne måtte krybe til korset og underskrive en fredstraktat i 1974.
Vietnam var igen i hænderne på folket.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe