Socialistisk Arbejderavis
Nr. 180 – Februar 2000 – side 2
Miljøpolitik og forurening hånd i hånd
Peter Kjær
Put dansk mad i munden – og få en pinefuld død! Sådan er det efterhånden med vores fødevare, for dagligt kan vi høre eller læse om er de nyeste eksempler på angreb på vores sundhed.
Alt tyder på, at grænseværdierne for, hvor meget gift der må være i vores mad, snart får et hak opad, for regeringen miljøpolitik er nemlig underlagt markedskræfterne.
Fødevaredirektoratet har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at halvdelen af al brødkorn indeholder stråforkortningsmidler og rester af ukrudtsmidlet Roundup.
Alligevel advarer miljøminister Svend Auken mod den katastrofestemning, der er opstået på grund af de mange fund af Roundup i grundvandet.
Der er ingen udsigt til at brugen af Roundtup bliver forbudt. Tværtimod vil EU bestemme den mængde et menneske kan tåle at spise.
Salmonella
Også fødevareminister, Henrik Dam Kristensen, har lagt en bombe under den danske miljøpolitik.
Selv om eksperter har vurderet at 1000 mennesker vil blive syge af salmonella hvert år, vil han ikke øge forebyggelse af salmonellaen. Næh nej, i stedet udtrykker han afmagt, og fortæller os, at det må vi lære at affinde os med.
Det skyldes alene, at man ikke vil ofre det, det koster at fjerne salmonellaen.
Når et uland som Cuba kan udrydde malaria, kan Danmark naturligvis også udrydde salmonellaen.
Økonomien først
Svend Aukens og Henrik Dam Kristensens udtalelser viser at regeringen, trods velmenende ytringer om noget andet, ikke er i stand til at give os et renere miljø.
Regeringens miljøpolitik er nemlig underlagt stærke økonomiske interesser, magthaverne i landbruget, fødevareindustrien og kunstgødningsindustrien bestemmer.
Regeringen prioriterer erhvervslivet højere end vores velfærd. Regeringen ønsker, at de rige skal have højere profitter, skabt gennem miljøfjendtlige produktionsformer. Regeringen er i høj grad medskyldig i, at vores fødevarer er indeholder giftrester.
Kampen for rene fødevare kræver derfor en aktiv kamp mod det politiske system, som sætter profit højere end sunde fødevarer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe