Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 180 – Februar 2000 – side 2

De skal fryses ud

Poul Erik Kristensen

Det er opmuntrene at se, hvordan den konsekvente konfrontation af nazierne, hver gang de forsøger at skabe sig et tilholdssted og en platform, holder dem nede.

Samtidig er det vigtigt at se Dansk Folkeparti og Pia K, som en del af den ekstreme højrefløj. Hun er Haiders og Le Pens åndsfælle.

Dansk Folkeparti nationalchauvinister

Mange har sammenlignet Dansk Folkepart med nazisterne. Senest Peter Duetoft fra CD. Det har Pia Kjærsgaard travlt med at afvise.

Men hvis man sammenligner Dansk Folkeparti med Jorg Haider i Østrig og Le Pens Front National i Frankrig, så er deres program ens.

Den største forskel er, at Front National bevidst opbygger voldelige bander, som ved mange lejligheder har overfaldet og dræbt indvandrere. Det gør Dansk Folkeparti ikke. Men Pia Kjærsgaard har forbindelser til World Anti Communist League, som omfatter en lang række nazistiske organisationer.

På Dansk Folkepartis landsmøde i 1998 optrådte en fanemarch med Dannebrog og uniformering i sorte bukser, hvide skjorter og røde slips. Samme uniform bruger Jonni Hansens nazister.

Højreekstremisterne føler sig da også tiltrukket af partiet. Ole Hasselbalch, tidl. talsmand for Den Danske Forening, mener, at Dansk Folkepartis fremgang er lykkeligere end et egentligt højreekstremt parti.

Ud af Langeland

Den nazistiske gruppe Blood and Honor har forladt deres tilholdssted på Langeland. Huset står tomt, oplyser det lokale politi.

Blood and Honor gruppen forsøgte med trusler og overfald på indvandrere at terrorisere sig til et tilholdssted, hvorfra de kunne operere.

Det gik ikke. Antinazistiske kræfter på Fyn fik opbakning fra hele landet, da de arrangerede demonstration foran nazisternes hus. Det var et tydeligt signal om, at de ville blive konfronteret, igen og igen. Derfor står huset i Kædeby nu tomt.

Tæt på sejr

Succeen fra Langeland er ved at gentage sig i Nørre Sundby, hvor ihærdige beboere hver aften i snart et år har mødtes foran nazisternes hus der. De har vist deres foragt for dem ved demosntrationer og fællessang.

Der er kun en nazist tilbage i huset i Nørre Sundby, så inden længe kan beboerne sige: vi smed dem ud, aldrig mere nazisme. For at give det et ekstra puf, så arrangeres der i weekenden d. 12-13 feb. en antinazistisk kampagne i Ålborg – Nørre Sundby.

Nazisterne skal ud af fagforeningerne

De københavnske SiD-afd. debatterer i øjeblikket, om aktive nazister kan være medlemmer.

Debatten er dels affødt af de svenske nazisters drab på en faglig aktivist, dels af, at den danske nazi-leder Johnny Hansen påkørte nogle nogle demonstranter, hvoraf en del var SID-medlemmer.

“Nazisterne er vores hovedfjende samfundsmæssigt og vi vil ikke kunne acceptere, at der er nazister, der er medlem af en faglig organisation. Det er en selvmodsigelse,” siger formanden for Lager og Handel i København, Klaus Lorenzen.

Flere artikler fra nr. 180

Flere numre fra 2000

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 1621 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside