Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 180 – Februar 2000 – side 3

Socialistisk Arbejderavis mener

Kun aktiv kamp kan stoppe højrefløjen – og sikre velfærden

Danmark som et foregangsland. Det har længe været Nyrups motto.

Men en ny OECD-rapport placerer blot Danmark som nummer 7 ud af de 11 lande, når det gælder om, hvor meget der bruges på sociale udgifter. Ritt Bjerregaard rammer meget præcist, når hun i en kommentar siger: “Vi er blevet lullet i søvn af forestillingen om, at Danmark er verdens bedste.”

Men forbedringer kræver, at vi slås for dem, i stedet for at hoppe med på Pia Kjærsgårds eller Jörg Haiders populisme. De spiller begge på illusionen om, at 'vi er det bedste land´ og at det er de ‘fremmede’, indvandrerne og flygtninge, der tager velfærden fra os, stjæler vores boliger, de tror på en anden Gud og de taler et andet sprog.

Populister som Pia og Haider bruger nationalismens ‘os’ og ‘dem’ til deres forsimplede forklaringer. Men den afgørende forskel er ikke “dem mod os”, men den mellem de få, der har magten og de mange, der ikke har indflydelse på deres egen dagligdag.

Under kapitalismen er det dem, der har den økonomiske magt, der har den reelle magt. Det vil sige folk som Bill Gates, Murdoch, Mærsk McKinney og LEGO-Kirk.

Illusioner hos SF

Derfor har vi i IS, i modsætning til SF og Enhedslisten ingen problemer med, at EU’s regeringsledere fordømmer Haiders deltagelse i Østrigs regering. At tale om et lands indre anliggender som noget vi ikke skal forholde os til er helt forfejlet. Det er at ligge under for illusionen om nationen som det afgørende frem for klasseforskellene.

Det er afgørende for arbejderklassen, at højreekstremister ikke får en parlamentarisk platform, som de kan bruge til angribe indvandrere og arbejderklassen fra.

Vi mener ikke, at EU-landenes erklæring kan vælte Haider, men den har opmuntret de tusindvis af østrigere, som er gået på gaden i Wien, for at markere deres afsky mod regeringen (se artikel side 4).

De mange mennesker på gaden i Wien, er ubetinget positivt. De viser nemlig de metoder, som er nødvendige for at slås højreekstremisterne tilbage – og de metoder, som er nødvendige, hvis vi skal have sociale forbedringer.

Uanset om vi vil have bedre velfærd, eller bybuschaufførerne i Århus vil undgå udlictering, og hvis der skal findes milliarder til forbedringer af skolerne, kræver det kamp.

De konstante strejker og aktioner i Frankrig har vist, at kamp for bedre forhold minimerer højreekstremister og faktisk også giver bedre velfærd.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 180

Flere numre fra 2000

Siden er vist 1666 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside