Socialistisk Arbejderavis
Nr. 180 – Februar 2000 – side 4
Desillusion bragte Haider til magten
K Nielsen
Jörg Haider og hans højreekstremistiske Frihedspartiet danner nu regering sammen med de konservative. EU-landenes statsledere har protesteret og vigtigere, det har 10.000 af østrigere også.
Østrigs Frihedsparti med Jörg Haider i spidsen har nu officielt dannet regering med de konservative. Hvem er Jörg Haider og hans Frihedsparti?
Frihedspartiet blev grundlagt af ex-nazister efter 2. verdenskrig.
I 1986 blev Jörg Haider leder af partiet. Han har blandt andet gjort sig bemærket ved at være taler ved SS-veteranernes minde dag og sagt, at de var mænd af den rette støbning.
I hans seneste valgkampagne kom han med udtalelser om at: I det tredje rige, kunne man i det mindste finde ud af at gøre noget ved beskæftigelses politikken.
Det er altså klart for enhver, at han hører til på det yderste højre og at han er positiv overfor de metoder Hitler og SS brugte, selvom han efter regeringsdannelsen har prøvet at distancere sig fra hans tidligere udtalelser.
Haider har vundet opbakning gennem en stor utilfredshed med de gamle etablerede partier og især socialdemokratiet, der har haft regeringsmagten de sidste 30 år.
Meningsmålinger viser, at 2/3 af Haiders opbakning kommer pga. denne desillusion og ikke pga. hetzen mod indvandrere. Det er den samme situation, som socialdemokratiet og de store borgerlige partier står i her i landet.
Møder modstand
Haiders succes i Østrig kan virke opmuntrende på andre højre ekstremistiske partier i hele Europa, derfor er det godt, at de 14 EU lande har taget afstand fra Haider og har truet med ikke at ville samarbejde med ham. Men det, der virkelig ville kunne isolere Haider er protester fra arbejderklassen i Østrig.
Det så vi under regeringsdannelsen, hvor 10.000 unge og arbejdere var på gaden i Wien, for at vise deres protest imod Frihedspartiets regeringsdeltagelse.
Demonstrationer som er fortsat. Sidste år i oktober var der 50.000 på gaden i Wien i protestdemonstration mod Haiders parti og politik. Dette er et vigtigt element i at opbygge en stærk opposition.
Det afgørende er om der kommer flere protester mod Jörg Haider og Frihedspartiet, og det afhænger af, om fagforeninger og socialister kommer på banen.
Gør noget
Enhver protest imod højreekstremisme ethvert sted i Europa er med til at støtte denne kamp. Og der sker noget:
København: Fredag d. 11-2 er der demonstration foran Østrigs ambassade udner parolen “Stop Haiders Østrig – Aldrig mere nazisme”.
Århus: Der arbedjes på en demonstration foran Østrigs konsulat, ring 86193024.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe