Socialistisk Arbejderavis
Nr. 180 – Februar 2000 – side 5
Nyrup på knæ for de borgelige
Hans Erik Madsen
Socialdemokratiet er i krise, fordi de ikke forsvarer velfærden, men fører borgerlig politik og står i spidsen for en statslig racisme.
Er det ikke et paradoks, at Socialdemokratiet er i krise, når Nyrup og Lykketoft har kunnet tegne flotte kurver og påvist, hvor ufattelig godt det går med landets økonomi? Nej, tværtimod! Disse tal og kurver har fremkaldt forventninger i arbejderklassen om, at nu er der råd til mere velfærd og til at få rettet op på de værste skævheder.
I stedet har Nyrup med den ene hånd forgyldt de rige og erhvervslivet og med den anden hånd angrebet levevilkårerne. I '98 greb regeringen ind i storkonflikten og forhindrede den 6.ferieuge, mens pinsepakken forringede rentefradaget. Udlicitering og privatiseringer er ved at være socialdemokratisk politik, selvom mange menige socialdemokrater er imod. Efterlønnen blev forringet voldsomt på trods af løfter om det modsatte osv.
Under Lykketoftes pæne tal er virkeligheden, at trekvart million mennesker er på overførelsesindkomst, at 77 procent af indvandrerne bliver forsørget af det offentlige, og at ventelister og ældreplejen er blevet forringet osv.
Uro i partiet
Uligheden og utrygheden stiger i det land, som Nyrup kalder et forgangsland. Modsætninger der også afspejles indenfor Socialdemokratiet: Det fører både til vælgerflugt og til at gamle fremtrædende medlemmer, som Rold Andersen melder sig ud, mens andre som f.eks. Anker Jørgensen kritiserer partiet for at sætte økonomien for meget i fokus.
Aktuelle undersøgelser viser Socialdemokratiets problem: Af de vælgere der ville forlade partiet nu, siger 26 procent, at de er utilfredse med indvandrerpolitikken. 19 procent er utilfredse med børne/ældrepolitikken, 18 procent peger på brudte løfter, 18 procent på Nyrup og 10 procent mener ikke, at SD fører socialdemokratisk politik. Tendensen er klar: de fleste er utilfredse med Socialdemokratiets højredrejning.
SF for svag
Venstrefløjen i partiet bliver mere synlig, selvom de utilfredse vælgere ikke først og fremmest søger mod venstrefløjen. Halvdelen af dem der stemte SD sidste gang holder fast, 11 procent vil stemme på Pia, 15 procent på de borgerlige. 19 procent ‘ved ikke’ og 6 procent vil stemme på SF og Ø.
At SF og Enhedslisten ikke i større grad kan samle de utilfredse op hænger sammen med, at de ikke offensivt står frem og peger på, at der råd til mere velfærd og opfordrer folk til at slås for det.
Det er, hvad der er sket i Frankrig indenfor de seneste par år – nemlig en markant stigning i strejker og demonstrationer, en markant styrkelse af arbejderpartierne og en svækkelse af det yderste højre. Det må vi lære af her i landet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe