Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 180 – Februar 2000 – side 6

Retssikkerheden er afhængig af folks status

Mikkel Birk Jespersen

Chiles eks-diktator, Augusto Pinochet, er sandsynligvis hjemme i Chile igen. Dermed undgik han at blive udleveret til retforfølgelse i Spanien.

Den engelske højesteret fandt hensynet til den tidligere diktators helbred vigtigere end hensynet til de tusindvis af mennesker, der blev totureret og dræbt under Pinochets 17 år lange diktatur – og deres pårørende.

På trods af den massive undertrykkelse af den chilenske befolkning, har man ikke fundet det nødvendigt at straffe den hovedansvarlige.

Anderledes ser det ud med retssikkerheden, når de lavest placerede grupper i samfundet begår – eller bare mistænkes for at have begået – kriminalitet. Fx når det gælder jagten på sociale bedragere.

Jagt bryder alle principper

Politikere og socialchefer har på det seneste været fremme med forslag om, at man skal kunne dømmes for socialt bedrageri, hvis man ikke er i stand til at bevise, at man ikke har snydt med det ene eller det andet. De ønsker, at det er den anklagede, der skal bevise sin uskyld!

Det står selvsagt i direkte modsætning til det mest grundlæggende retssikkerhedsprincip, nemlig at man er uskyldig til det modsatte er bevist.

Vi lever ellers i et samfund, der stolt hævder at være mønstereksemplet på et “retssamfund”.

Ikke desto mindre er eksemplet med jagten på sociale bedragere langt fra enestående. Tværtimod kan der nævnes en lang række andre eksempler, hvor retssikkerheden bliver krænket.

Tag bare rockerloven. Fordi man kører på motorcykel og går med rygmærke, skal man kriminaliseres fordi andre folk, som også kører på motorcykel og går med rygmærke, er kriminelle.

Nok at være til stede

Dette harmonerer på ingen måde med retsprincippet om, at man tager udgangspunkt i at beskytte det enkelte individ og derfor tager stilling fra sag til sag. Man kriminaliserer i stedet en hel gruppe af mennesker, som har den samme livsstil.

Det gjorde man også efter urolighederne på Nørrebro d. 18. maj 1993, hvor Politiet ville straffe alle, der bare havde været til stede ved urolighederne. Det var sådan set ligemeget, om de havde kastet med sten eller begået noget andet ulovligt – bare tilstedeværelse var nok til, at man kunne blive straffet.

Og sådan kan der nævnes mange andre eksempler på krænkelser af retssikkerheden. Men hvorfor er et samfund, der hylder individet, ude af stand til at beskytte folk mod denne her slags overgreb?

Grunden er, at samfundet ikke primært er opsplittet i enkeltindivider, men i høj grad er præget af forskellige samfundsgrupper, af klasser. Vi lever i et samfund, der er kendetegnet ved bestemte magtforhold. Disse magtforhold, står i direkte modsætning til en reel beskyttelse af det enkelte individ.

Magtforholdene er sådan, at vi har et lille mindretal, som sidder på den økonomiske og politiske magt, og de varetager deres egne interesser uden at tage hensyn til andre.

Deres interesser står i direkte modsætning til det store flertals interesser: Magthaverne vil hele tiden forsøge at rage flere privilegier til sig på bekostning af flertallet.

Individet betyder intet

Når magthaverne ikke tager hensyn til flertallets interesser, tager de naturligvis heller ikke hensyn til nogen af de individer, der tilsammen udgør flertallet af arbejdere, selvom de igen og igen råber himmelhøjt op om, hvor vigtigt det er, at individet beskyttes.

De er på ingen måde interesseret i at beskytte socialt dårligt placerede folks interesser.

De ser gerne, at der drives klapjagt på alle, der måske kunne tænkes at have snydt med offentlige ydelser – selvom disse som oftest kun vil gøre det af nød, og selvom de beløb, man kunne få ind, ville være det rene ingenting i forhold til det, som der bliver snydt for i erhvervslivet.

Magthaverne ser ingen grund til, at der skal være en reel retssikkerhed for sådanne folk, mens det er en helt anden sag, når det gælder deres gamle venner, som fx eks-diktator Pinochet.

Alt dette viser bare, hvor lidt retssikkerheden betyder i virkeligehedens verden.

Flere artikler fra nr. 180

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Retsvæsen

Se flere artikler af forfatter:
Mikkel Birk Jespersen

Siden er vist 1752 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside