Socialistisk Arbejderavis
Nr. 180 – Februar 2000 – side 6
Stop chefernes grådighed
Jakob Nerup
Den danske økonomi har ikke været så god i hundrede år, og profitten strømmer ned i lommerne på aktionærerne. Alligevel er arbejdsgiverne i offensiven for at forringe løn og arbejdsvilkår. De kræver flexible arbejdstider og øget effektivitet. Lønningerne stagnerer, og de overenskomstsikrede rettigheder er under stadig angreb.
I det sidste halve år har ministre, økonomer og arbejdsgivere forsøgt at bilde os ind, at der hverken er råd til mere fritid eller lønforhøjelser. Og ikke så snart overenskomsterne er i hus med de 5 feriefridage, så jamrer de.
Deres primære påstand er, at det svækker konkurrenceevnen overfor udlandet. Det er løgn. De danske lønninger stiger meget lidt sammenlignet med udlandet. Bemærk venligst at lønstigningerne kun dækker den forventede inflation, hvis vi fratrækker det forøgede pensionsbidrag. Pensionsmilliarderne havner jo ikke i arbejdernes lommer, men fungerer i stedet som villig kapital for både staten (obligationskøb) og kapitalen(aktiekøb).
På trods af det i forvejen høje produktivitetsniveau, så stiger den danske produktivitet fortsat med 1,5-2 % årligt. Det giver flere penge direkte ned i arbejdsgivernes lommer.
Profitjagt
Når arbejdsgiverne har lommesmerter, så skyldes det ikke vores lønninger, men deres grådighed og kapitalismens logik. For en arbejdsgiver er det ikke nok, at pengene bliver tjent med et overskud. Det alt afgørende er overskuddets størrelse. Hvis overskuddet ikke kan måle sig med den gevinst, der kan hentes i banken eller på det finansielle marked, så er den for lille.
Arbejdsgiverne har penge nok i øjeblikket. Udbytter på 10-20 procent er almindelige. Da de fleste arbejdsgivere har placeret en del af deres penge i aktier, har de også her fået store gevinster.
De danske aktieejere fik forøget deres aktiers værdi med 30 % i 1999. Samtidig har de fået sænket selskabsskatten og kan nu trække på de andre skattefordele, som f.eks. fjernelse af formueskatten og afgiften på aktiehandel.
Arbejdsgiverne og ministrenes hykleri sættes i relief, når det kommer til dem selv. Topdirektørernes lønninger stiger fortsat med 5-10% årligt, mens politikerne lige har bevilget sig selv en lønforhøjelse på 23%.
Al snakken om at der ikke er råd skal henføres til deres grådighed efter mere og den profittrang, som er en del af den kapitalistiske konkurrence. Enhver kapitalist må søge efter den maksimale profit uden hensyn til vores liv, fritid eller økonomiske situation.
Spørgsmålet er derfor, om vi har råd til at de fortsætter grådigheden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe