Socialistisk Arbejderavis
Nr. 180 – Februar 2000 – side 7
Flexibel arbejdstid er en fælde
Lene Junker
Arbejdsgiverne vil indføre mere flexible arbejdstider, men arbejderne vil have mere og bedre fritid.
Kortere arbejdstid og længere ferie har altid været arbejdernes modtræk til det stadigt stigende tempo og hårdere nedslidning, som følger af den kapitalistiske måde at producere på.
Mere flexibel arbejdstid er arbejdsgivernes modsvar. Heri støttes de af regeringen og EU, der alle fremhæver det flexible arbejdsmarked som værende godt for den enkelte og godt for samfundet.
Men arbejdsmarkedet er allerede enormt flexibelt. Flere og flere arbejder på skiftehold, i weekenden, eller møder på arbejde 2 gange om dagen.
Allerede nu ved man, at især skifteholdsarbejde og lange arbejdsdage ødelægger helbredet. Det betyder f.eks. søvnforstyrrelser og træthed for 60-70 % vedkommende. Den kroniske træthed betyder større sygelighed i form af mavesår og kroniske hjertekarsygdomme. (CASA-rapport fra 1997)
Flexibel arbejdstid er en fælde. Det ser tillokkende ud, men man fanges ind af kravet om at gå på arbejde, når arbejdsgiveren har brug for det, tit uden varsel og betaling for generne og uden hensyn til det liv, man har uden for arbejdspladsen.
De nye overenskomstforlig lægger op til at udvide den flexible arbejdstid. Tendensen er, at man på den enkelte arbejdsplads kan lave aftaler, som giver mere flexibel arbejdstid, end overenskomsten generelt tillader. Derved overlader man de svageste arbejdspladser til sig selv, fremfor at bruge den fælles styrke til gavn for alle.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe