Socialistisk Arbejderavis
Nr. 18 – Marts 1986 – side 3
IS mener
Efter EF-pakken
Afstemningen om EF-pakken har styrket de borgerlige, så der ikke længere er så megen vaklen i geleddet, når det gælder et nyt indgreb.
Før afstemningen turde man kun diske op med en økonomisk helt utilstrækkelig julepakke, men valgsejren har givet fornyet selvtillid. Kun tre dage efter valget blev omridset af et nyt økonomisk indgreb lagt frem: Forhøjede energiafgifter, forhøjede afgifter på cigaretter og sprut, og sidst, men ikke mindst, en “midlertidig” momsstigning på fem procent.
Borgerskabet styrket
De borgerlige føler sig styrket efter folkeafstemningen og regner ikke med alvorlige reaktioner på indgrebet. Godt nok har der i perioden før EF-afstemningen været spredte og svage arbejdskampe, men de er alle endt med nederlag. Den igangværende strejke på Renovadan er, ligesom Brygstrejken i sommers og strejken på Århus Oliemølle for et år siden, isoleret, og selv moralsk og økonomisk solidaritet er svær at opnå.
EF-valget har også betydet, at debatten på venstrefløjen er rykket til højre.
Denne højredrejning giver borgerskabet øget selvtillid. Under valgkampen har Socialdemokratiet rykket diskussionen på venstrefløjen ti skridt til højre. Alle taler nu om at samle sig bag næste arbejderflertal. Det vil i praksis betyde, at SF og VS på alle væsentlige punkter må underlægge sig Socialdemokratiets politik.
Derfor er det ikke længere overraskende, at Metalformanden, Georg Poulsen, mener, at S og SF skal danne regering sammen efter et nyt folketingsvalg. Han er nu overbevist om, at SF vil “indrette sig efter det store parti” på væsentlige områder.
Socialdemokraterne kan være trygge, når Gert Petersen som én af de første pointerede, at valgkampen op til pakkeafstemningen kun skulle dreje sig om pakken, og ikke om ja eller nej til EF, ligesom SF nu begynder at omformulere sin EF-politik.
Ledende VS’ere skifter kursen 180 grader for at være med på vognen, og er ikke længere imod NATO, vil ikke længere kræve fuld lønkompensation ved en 35 timers arbejdsuge, og går ind for den Socialdemokratiske model for ØD/OD. Dette politiske udsalg er nødvendigt, hvis man vil i bukserne på Socialdemokratiet med det nye arbejderflertal, og det er lige præcis, hvad VS’s højrefløj vil.
Nedgangen i klassekampen har betydet, at VS’s reformistiske folketingsmedlemmer, gennem det parlamentariske arbejde, har fået så stor betydning, at det er dem, der lægger præmisserne for partiets diskussion og politikudvikling.
Konsekvenserne af dette er, at venstrefløjen bliver trukket til højre. En del vil bevæge sig modstræbende, og inderst inde ønske at bekæmpe højredrejningen. Men i stedet for at diskutere solidaritet med arbejdskampe, partiopbygning og revolution, tvinges de nu til at diskutere arbejderflertal, ØD/OD og NATO.
I den kommende tid er der kun én ting, der kan forhindre, at mange, specielt nye VS’ere bliver passive og desillusionerede. Det er, at de deltager i opbygningsarbejdet af en revolutionær organisation, hvor man kan fastholde et klart revolutionært perspektiv i den daglige kamp mod kapitalismen. I Danmark betyder det opbygning af en organisation omkring den politiske tradition Internationale Socialister står inde for.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed