Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 181 – Marts 2000 – side 6

En direkte rapport fra Frankrig

Total, betal for svineriet!

Gøril Eldøen

For tusindvis af indbyggere på nordvest kysten af Frankrig gik juleferien med at prøve at rense kysten for olie efter at olietankeren “Erika” gik på grund d. 12 dec.

Båden indeholdt 37.000 tons olie og mindst 15.000 tons har indtil videre spredt sig udover kysten.

Mere end 50.000 fugle er døde på grund af udslippet og 1000 tons fisk er ødelagt. Det flyder ganske enkelt med olie på strandene.

Profittens vanvid

Ulykken giver endnu en gang et billede af, hvor langt vanviddet kan gå, når jagten på profit sættes højere end hensynet til miljø, sikkerhed og arbejdsforhold.

Og som om selve ulykken og de enorme skader ikke var nok, så har begivenhederne bagefter til fulde vist kapitalisternes logik.

Det store franske olieselskab Total (der er involveret i Kohls korruptionsskandale) ejer olieskibet, men nægtede først ethvert ansvar for ulykken. De nægtede at betale for oprydningerne, som man regner med kommer til at koste mindst 3 mia. francs.

Chefen for Total, Desmarest, var fræk nok til at tilbyde sin dagsløn, på 22.000 francs, som et bidrag til oprydningen. 22.000 francs er skammeligt meget som en dagsløn, men latterlig lidt i forhold til de skader, Total har forvoldt i jagten på profit.

Foreløbig er det kun kaptajnen på båden der er blevet fængslet og afhørt for at have bragt andres liv i fare og for at have forurenet havet.

Statsminister Jospin blev til sidst nødt til at indkalde chefen for Total og krævede, at selskabet delvist betalte for oprydningen. Resultatet blev at Total betalte 40 millioner francs.

Kapitalismen går amok

Det er selvfølgelig ikke nok og raseriet vokser over, at Total forsøgte at løbe fra ansvaret og over politikernes passivitet.

Men ikke mindst vreden over den globale kapitalismes ødelæggelser vokser.

Lige efter ulykken skrev avisen Le Monde: “Lige siden Seattle er havet blevet en globaliseringens skueplads, hvor mandskab fra den tredje verden er billig arbejdskraft for en verdensomspændende kapitalisme, der er gået amok.”

Kaptajnen, som blev løsladt i februar, siger til avisen Liberation: “Meget har forandret sig, det går alt for stærkt, penge bestemmer alt. Før kunne der være hen ved 60 arbejdere på en olietanker, på “Erika” var vi 26.”

Vreden fra Seattle

I begyndelsen af februar demonstrerede 30.000 i byen Nantes mod Total og politikernes håndtering af olieforureningen.

En af demonstranterne sagde: “Når unge bliver taget på fersk gerning, når de maler på væggene, bliver de stillet for retten.

Men Desmarest, som maler hele kysten med olie, bliver ikke engang afhørt!”

Parolerne i demonstrationen var bl.a.: “WTO = profit til olieselskaberne og en tilsvinet kyst” og “sort kyst = mislykket samfund”.

Protesterne mod olieforureningen går i samme retning som protesterne i Seattle, i Davos og i Bangkok, mod den globale kapitalismes hærgen.

Flere artikler fra nr. 181

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Frankrig 1990-

Se flere artikler af forfatter:
Gøril Eldøen

Siden er vist 2254 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside