Socialistisk Arbejderavis
Nr. 181 – Marts 2000 – side 8
Kultursiden
“American Beauty”
Jesper Høi Kanne
Man skal ikke lade sig forlede af filmens titel, “American Beauty”, for den har ikke noget at gøre med amerikansk patriotisme, tværtimod er det god amerikansk kultur, forskelligt fra det sædvanlige junk.
Hovedpersonerne er en familie, der bor i et pænt forstadskvarter. Filmen viser meget godt, hvordan “the American Dream” er én stor facade og at man kan have hus, have, to biler og familie og så alligevel ikke have noget. I filmen ses resultatet af personernes fremmedgørelse fra deres arbejde, ved at deres frustrationer kommer til udtryk mod hinanden.
Det betyder blandt andet, at den facade af et godt liv, som konen Carolyn (Annette Benning) prøver at opretholde, falder sammen. For at få en tilfredsstillelse, som hun ikke kan få i sit “perfekte liv”, har Carolyn en affære og hun besøger en skydebane for at føle sig magtfuld. Alt i mens hun opretholder den hjemlige facade.
En dag får manden, Lester Burnham, (Kevin Spacey) nok af sit falske liv “efter at have været bedøvet i 20 år”, og han siger sit velbetalte job op og afpresser sit gamle firma for penge. Han genopliver sin ungdom ved hjælp af Bob Dylan, The Who og pot, som han køber af naboens søn.
Filmen afvikler løgnene om magt i samfundet: Hvem har den og hvem har ikke? Og hvordan prøver dem, der ikke har den at få den? Filmen stiller spørgsmål ved den seksuelle magt som nymfeagtige cheerleadere skulle besidde, når de i virkeligheden er usikre jomfruer, og machoillusionen om at få magt over ens liv gennem skydning og omgang med våben.
Skuespillet er det bedste, jeg har set i lang tid. Man kan se, hvad personerne tænker uden at de siger noget. American Beauty er en film enhver burde se.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe