Socialistisk Arbejderavis
Nr. 181 – Marts 2000 – side 10
Nyborg Gymnasium
Rektor udfører politisk censur
Ole Bertelsen
Gymnasierne bryster sig med at være en alment uddannende institution, hvor eleverne lærer at tænke selvstændigt. Alligevel viser det sig, at åben politisk debat er bandlyst mange steder.
Vi, IS’erne på Nyborg gymnasium, blev negativt overraskede, da vi forsøgte at gøre opmærksomme på os selv og indsamle underskrifter vedrørende udvisningen af flygtninge. Vi måtte end ikke meddele på en samling, at vi ville stå i forhallen næste morgen og samle underskrifter, og senere måtte vi heller ikke stå i forhallen om morgenen.
Vi vidste imidlertid at VU nogle morgener før havde stået i forhallen og uddelt smagen af friheden, en lille fedtet, grøn slikkepind fuld af syntetiske stoffer. Vores rektor sagde paradoksalt nok, at hun var glad for at se politisk aktivitet på hendes skole, hvorefter hun forbød os at stå i forhallen den følgende morgen!
Vi synes, at man burde tillade politisk debat på skolerne, da det er vigtigt for forståelsen af verden omkring os.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe