Socialistisk Arbejderavis
Nr. 182 – Maj 2000 – side 2
Overvågning, kapitalens redskab
Anders Schou
Overvågning er ikke udemokratiske uheld skabt af enkelte brådne kar, der har fået en forkert placering i et ellers demokratisk system.
Magthaverne i forskellige lande har brug for at holde øje med hinanden, og med hvad almindelige mennesker foretager sig. De forskellige afsløringer omkring PET viser det, og Echelon er amerikanernes reaktion på en stadig mere presset konkurrencesituation.
Den danske regering har længe benægtet, at amerikanske efterretningstjenester gennem det såkaldte Echelonsamarbejde kan overvåge dataoverførsler i bl.a. Europa. Men nu har en tidligere chef for den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, indrømmet, at de har overvåget europæisk industri for hjælpe egne firmaer i den internationale konkurrence.
Samtidig blev vi mindet om den danske stats overvågning, da den tidligere PET-agent, Anders Nørgaard, for nylig begik selvmord. Han havde på TV fortalt, hvordan han i 80erne havde overvåget venstrefløjsorganisationer, bl.a. Socialistisk Arbejderparti, der i dag er en del af Enhedslisten.
Anders Nørgaard var aktiv i Venstre og troede, at vi lever i et næsten perfekt demokrati. Han havde nok forventet, at hans bagland ville hylde ham, fordi han afslørede, hvad han selv må have opfattet som atypiske, udemokratiske uregelmæssigheder, som han nu fortrød. Men hans personlige og politiske bagland råbte landsforræder efter ham på gaden.
Arbejdet i den nedsatte undersøgelseskommission trak ud, og samtidig lagde en politiembedsmand retssag an mod ham. Sandsynligvis blev presset for meget.
Magthaverne har god grund til at holde et vågent øje med både ballademagere blandt almindelige mennesker og konkurrenter, og derfor er kapitalisme uden overvågning en naiv utopi.
Kapitalismen bygger nemlig på økonomisk og militær konkurrence mellem forskellige magthavere, som udelukker den almindelige befolkning fra reel indflydelse på de væsentligste samfundsbeslutninger.
Billedtekst:
Magthavere over hele verden skyr ingen midler når det gælder om at varetage egne interesser. Således har amerikanerene i en årrække udspioneret Europa. Også den amerikanske ambasade i København er fyldt med paraboler.
Se også:
SAA 182: Politiet skider på loven
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe