Socialistisk Arbejderavis
Nr. 182 – Maj 2000 – side 5
Betal gælden eller sult!
Marlene Mejdal
... sådan lyder beskeden fra de vestlige landes ledere til befolkningerne i Asien, Afrika og Latinamerika. Heldigvis synes flere og flere verden over, at det er forkert. Vi så det i Seattle ved WTO’s topmøde, og det er fortsat ved IMF og Verdensbankens topmøde i Washinghton.
Her fortsatte råbene: ‘Eftergiv gælden’, ‘fair handel’ og ‘ned med kapitalismen’.
På modstående kan du læse, hvad der skete i Washington. Her beskriver Marlene Mejdal situationen for den 3. verden.
Nogle af de fattigste lande i verden, har en gæld til de rige vestlige lande, som de aldrig bliver i stand til at betale. Det er statslig gæld, som ulandene skylder til private banker, til regeringer i de rige lande og til IMF og Verdensbanken. Ulandene er havnet i en situation, hvor de renter og afdrag, de skal betale på den enorme gæld til vesten, faktisk tages fra de penge, som ellers kunne være brugt på sundhed, uddannelse og fødevareproduktion.
Fakta:
- De tre rigeste mennesker i verden ejer mere end de 48 fattigste lande i verdenen.
- De 200 rigeste mennesker ejer ca. 3 trillioner $, eller 1% af deres samlede formue ville give fri adgang til uddannelse for alle børn i verdenen.
- De 358 rigeste mennesker ejer mere end, hvad der svarer til lønninger til 45% af verdens befolkning.
Samtidig med at:
- 1,3 mia. mennesker lever for 1$ – eller mindre – om dagen (Verdensbankens tal)
- 1/4-1/3 af børnene i den 3. verden dør, før de når at blive 5 år. I de fattigste lande er det ca. halvdelen af børnene, der dør inden.
- Hvert år dør 17 mio. børn af sygdomme, der let kan behandles.
- 850 mio. mennesker sulter hver dag og 160 mio. børn lider af underernæring.
- 1/3 af befolkningen i den 3. verden når ikke at fylde 40 år.
- 2,5 milliarder mennesker har ikke adgang til ordentlige sanitære forhold.
Nej lyder det, fra den herskende klasse i de rige lande, der er ikke råd til at frigive ulandene deres gæld til de vestlige banker, finansinstittuter og internationaleinstitutioner
Pengene er der
De siger nej, til trods for at tal viser, at:
- Nato brugte 40 mia. $ til at bombe Serbien og Kosova.
- Nato hvert år bruger 465 mia. $ på militært isenkram.
- Der hvert år bruges 1 mia. $ på reklame industrien...
- Den danske regering gang på gang sætter selskabsskatten for danske virksomheder ned.
Man har fra den herskende klasse i den ‘rige del af verden’ været i stand til at fastholde ulandene i en økonomisk og politisk afhængighed af Vesten, som i kolonitiden.
De organer, som er tilknyttet offentlige instanser, udøver ulandsbistand, men den er påhæftet en klausul om, at det enkelte uland skal handle med det pågældende giverland, købe maskiner derfra og ikke mindst indføre markedsøkonomi og nedskæringer i offentlig velfærd.
En klasse-konflikt
Men konflikten handler ikke blot om det rige nord og det fattige syd, men derimod om de dybe klasseskel, mellem den herskende klasse og arbejderne, altså på tværs af grænserne.
Det er den herskende klasse, der sidder på kapitalen og dermed også på magten. De gældende love er: enhver sin egen lykkesmed. De friheder, som gælder indenfor systemet, er forbeholdt en lukket klike af millionærer.
Det gør systemet destruktivt: selvom der er ressourcer nok til at brødføde hele jordens befolkninger, er det ikke i den herskende klasses interesse at det sker, uden en form for profitering.
Derfor er det slet ikke i den mere velstående vestlige arbejders interesse, at arbejderne i ulandene skal betale tilbage på en gæld til de rige i Vesten.
De penge skulle bruges til et ordentligt sundhedssystem, skoler og fødevareproduktion.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed